Aftalen er på plads: Chelsea henter Manchester United-emne
Endnu en spiller nærmer sig et skifte til Chelsea.
Det er hvert fald meldingen fra transferjournalisten Fabrizio Romano denne mandag aften.
Det er angiveligt kun spørgsmål om tid, før Aaron Anselmino fra Boca Juniors skifter til London-klubben.
Fabrizio Romano beretter, at Chelsea har indgået en aftale med Boca Juniors om en transfer af den 19-årige argentiner, som tidligere har været rygtet til Manchester United.
Prisen lyder på 123 millioner kroner, men der er stadig nogle små detaljer, der skal på plads.
Ifølge Fabrizio Romano skal strukturen af betalingen helt på plads, mens de også skal finde ud af, om Aaron Anselmino skal udlejes tilbage til Boca Juniors i seks måneder eller 12 måneder.
Den unge midtstopper har allerede forhandlet de personlige vilkår på plads med Chelsea, hvor han vil underskrive en seksårig aftale med The Blues.
Chelsea har i dag præsenteret signingen af Marc Guiu, mens de også snart forventes at præsentere Kiernan Dewsbury-Hall.
Læs også: Medie: Kasper Hjulmand nærmer sig engelsk job