Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Chelsea-signing på plads

Af Emil Plovgaard
30.06.2024 Kl. 14:42

Chelsea og Leicester er nået til enighed med hinanden angående Kiernan Dewsbury-Hall.

David Ornstein fra The Athletic skriver, at overgangssummen lyder på 264 millioner kroner.

Der bliver gennemført et lægetjek i dag, søndag, og Dewsbury-Hall vil underskrive en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2030.

Nathan Gissing, der er skribent og redaktør på den italienske transferjournalists Gianluca di Marzios hjemmeside, skriver dog, at handlen mangler det sidste.

– Der er stadig nogle detaljer, der skal færdiggøres, skriver Gissing.

Fredag kunne normalvist troværdige The Athletic berette, at Chelsea havde budt på Dewsbury-Hall. Det fremgik ikke af beretningen, hvor meget buddet lød på, men tidligere meldinger har lydt, at en pris formentlig ligger på omkring 353 millioner kroner.

Tidligere på sommeren har Chelsea hentet Omari Kellyman i Aston Villa og Tosin Adarabioyo på en fri transfer fra Fulham.

Dewsbury-Hall er efter sigende det perfekte match for den form for spillestil, Enzo Maresca og Chelsea gerne vil praktisere.

Maresca overtog styringen som Chelseas manager fra Mauricio Pochettino tidligere på sommeren.

Dewsbury-Hall og Maresca arbejdede sammen hos Leicester, hvor de hjalp hinanden med at sikre oprykning til Premier League til den kommende sæson.

I den forbindelse blev det til 49 optrædener for Dewsbury-Hall på tværs af samtlige turneringer.

I vinter var Brighton ude efter Dewsbury-Hall, men et skifte blev det som bekendt ikke til.

Dewsbury-Hall har kontrakt med The Foxes frem til 2027.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce