40.000 i Parken så miraklet ske: Men 10 minutter før tid blev drømmen knust af et lumskt mareridt
40400 tilskuere er på plads i Idrætsparken på en lun sommeraften i slutningen af juni 1971. Forventningens glæde summer over Hockeybanen da Erik Åkerwall og Stævnets orkester i de dybrøde uniformer og med den stav- og lårsvingende tambourmajor i spidsen skridter hen over nationalstadionets grønsvær.
Det er den 5. landskamp efter at DBU, efter årtiers nøleri, endelig har tilladt landsholdet at stille op med udlandsprofessionelle aktører. Indtil nu har udbyttet efter unionens doktrinskifte været en ret blandet fornøjelse. Danmark har tabt 3 af de 4 opgør. Skuffende nederlag til Portugal, Belgien og Sverige, og en enkelt opmuntrende sejr over Skotland er det blevet til. DBU indledte epoken med profferne med en selvkomponeret regel om, at der skulle være ligevægt imellem antallet af legionærer og hjemlige amatører i landsholdets startopstilling, men den fodslæbende ordning er nu afskaffet. For første gang i historien stiller Danmark med 8 udlandsprofessionelle spillere, og det er på papiret en stærk kadre: Erik Lykke Sørensen, Morton, Johnny Hansen, Bayern München, Preben Arentoft, Newcastle, Ole Bjørnmose, Werder Bremen, Kresten Bjerre, Racing White, Jørgen Kristensen, Sparta Rotterdam, Bent Jensen, Bordeaux og Ulrik le Fevre, Borussia Mönchengladbach suppleres af de to ex-professionelle Mogens Berg og Finn Laudrup (fra B.1909 respektive Brønshøj) samt Viggo Jensen fra B.1909.
Men modstanderen kalder på dyb respekt. Vesttysklands VM-bronzevindere fra Mexico-slutrunden året forinden stiller med en blændende besætning. Sepp Maier, Franz Beckenbauer, Berti Vogts, ”Katze” Schwarzenbeck, Wolfgang Weber, Heinz Flohe, Wolfgang Overath, Günther Netzer, Gerd Müller, Siggi Held og Horst Köppel. Publikum gør sig klar til en fodboldoplevelse af de store. Tyskernes midtbane med Flohe, Overath og Netzer er et overflødighedshorn af kreativitet og flair. Den suppleres af styrmanden Franz Beckenbauer, der har imponeret og forbløffet fodboldverdenen med sin nyfortolkning af centralt forsvarsspil. Den elegante og ranke Bayern-kejser støder med frem og skaber overtalssituationer når tyskerne angriber. Det kaldes ”libero”, fortæller en sagkyndig tilskuer til sin mere uvidende sidemand på Idrætsparkens langside.
Størst er dog forventningerne til Vesttysklands nye ”Bomber”, den hyperfarlige Gerd Müller, der ved VM scorede hele 10 gange. Han er forholdsvis lille, men stærk som en okse, og han kan vende på en tallerken og fyre granater afsted fra alle vinkler. Det danske forsvar får noget at se til.
Det talstærke publikum får en underholdende kamp. Selv om der ikke står kvalifikationspoint på spil, så er niveauet højt og tempoet intenst. Til folkets jubel er danskerne toneangivende. Bifaldet brager gang på gang ned over hjemmeholdet, der viser nøjagtigt dét spil, som man har sukket så længe efter: Et dansk landshold der udæsker Europas top.
Kresten Bjerre bringer Danmark foran efter et kvarters spil, og langt ind i anden halvleg holder den danske defensiv stand. Tyskerne er tydeligt frustrerede over det dårlige spil og den uventede hårdnakkede modstand. Det normalt så velsmurte maskineri fungerer ikke. VM-topscoreren Müller har været totalt usynlig, holdt i kort snor af store, stærke Mogens Berg. Så lyner bomberen pludselig. Ud af ingenting får han affyret et skud af den lumske slags, og Erik Lykke Sørensen i målet reagerer for sent. Ærgrelsen i Idrætsparken er til at tage og føle på, men det bliver værre endnu. I de sidste 10 minutter scorer Heinz Flohe og Franz Beckenbauer på to afslutninger som den ellers så rutinerede Erik Lykke decideret dropper. Et mareridt for Lykke og en lettelse for Helmuth Schöns mandskab.
Danmark har endnu det internationale gennembrud til gode, men Vesttyskland går imod et Europamesterskab året efter og verdensmesterskabet på hjemmebane i 1974.
Målslugeren fra Nördlingen
Angrebsbomberen, Gerd Müller nøjedes altså med at nette en enkelt gang mod Danmark. Det var såmænd ingen skam for Mogens Berg og co. i den danske defensiv, for Müller var karrieren igennem så brandfarlig, at han nærmest satte ild i banerne overalt.
Legendariske Sepp Maier fortæller levende i sin selvbiografi ”På Mål” om Müllers første træningsdag i Bayern München: ”Han kom til klubben i 1964, den lille tyksak, målslugeren fra Nördlingen. Vi var nærmest ved at falde om af grin, da vi så ham første gang. Et kuglerundt hoved med kortklippet hår, en forvokset overkrop båret af et par korte, hjulede ben. ’Det er mig, der er målslugeren fra Nördlingen’ sagde han genert. En rigtig gallaforestilling. Vi skreg af grin. Men vores hånlatter forstummede allerede efter den første træningstime med Gerd. Det var fantastisk at se ham, når han nærmede sig straffesparksfeltet. Han så ud, som om han nærmest blev ladet op med stærkstrøm. Han dirrede, sitrede, drejede rundt så hurtigt som en snurretop. Et mareridt for enhver forsvarer”.
”Der kleine, dicke Müller”, som den populære træner Tschik Cajcovski kaldte ham, scorede 4 gange i sin debutkamp, og så var Bayerns gudbenådede akse: Maier – Beckenbauer – Müller en realitet. Et triumvirat der skulle vinde 4 mesterskaber, 4 pokalturneringer, 3 Europa Cup turneringer for mesterhold og 1 for pokalvindere til FC Bayern. Og som skulle udgøre rygraden på Vesttysklands EM- og VM-mesterhold i 1972 og 74. I sidstnævnte slutrunde med et finale-sejrsmål af Müller, der dermed nedlagde de ellers fabelagtigt dygtige ”flyvende hollændere”.
Der National Bomber vandt Ballon d’Or prisen i 1970, hvor han blev suveræn topscorer ved VM i Mexico med 10 mål, og blev nr. 2 i 72 og nummer 3 i 69 og 73. Han var i bund og grund en genert og stilfærdig fyr, der indimellem kæmpede med vægten og selvværdet i privaten, men som var den fødte målscorer inden for kridtstregerne. Måske den bedste nogensinde. Hans 565 mål i 607 kampe for Bayern, og 68 scoringer i 62 landskampe, vidner i alt fald om en sublim kvalitet på et plan der kun kan karakteriseres som ypperste verdensklasse.
Gerd Müller blev også topscorer i Europa Cuppen for mesterhold, endda hele fire gange. I 1976 gæstede han og Bayern München det danske mesterhold Køge, der – foran næsten 25000 tilskuere i Københavns Idrætspark – fik en mindeværdig lektion på 5-0. Müller bombede to gange.
Gerd Müller gik bort i 2021 efter års kamp mod den forbandede Alzheimer, der har plaget så mange ældre fodboldspillere af de årgange. Han blev 75.
