Jürgen Klopp kritiserer særligt én ting ved VM-slutrunden
Jürgen Klopp holder fast i sin klare holdning til den udvidede VM-slutrunde med 48 hold, hvor han ikke just er stor fan.
Den nuværende Head of Global Soccer hos Red Bull mener fortsat, at belastningen på topspillerne er blevet for stor, selv om han samtidig har nydt oplevelsen ved årets turnering.
– Fodboldspillere spiller for mange kampe, indleder han til La Gazzeta dello Sport.
Klopp understreger, at problemet ikke handler om én ekstra kamp, men om den samlede kalender, der år efter år bliver mere presset. Samtidig har han dog fået et nyt perspektiv som tv-ekspert under VM.
– Jeg prøver at slukke for min indre professionelle træner og bare nyde showet. Det er virkelig noget særligt, lyder det således fra den tidligere Liverpool-manager.
Den 59-årige tysker peger på, at udvidelsen giver nationer som Curaçao, Kap Verde og Haiti mulighed for at opleve VM-scenen, hvilket han beskriver som noget helt særligt. Alligevel ændrer det ikke hans grundlæggende holdning til den voksende kampbelastning i moderne topfodbold.
Akut behov for indkøb: Andoni Iraola henter fire nye stjerner til Liverpool
Jürgen Klopp er topkandidat til landstrænerjob
Samtidig fortsætter spekulationerne om Klopps fremtid.
Efter Tysklands tidlige VM-exit er han blevet nævnt som favorit til landstrænerjobbet, hvis Julian Nagelsmann må forlade posten. Det rapporterer Sky Sports.
Den karismatiske trænerfigur har afvist at tale om sin egen fremtid midt i skuffelsen, men med hans historik, lederevner og offensive fodboldfilosofi fremstår han fortsat som den mest oplagte kandidat til at føre Die Mannschaft ind i en ny æra.
Andetsteds er det kommet frem, at et populært VM-fænomen i Norge møder hård kritik. Læs mere.
Nu er der grønt lys: Jürgen Klopp er den perfekte landstræner for Tyskland



















