Han scorede i finalen - sekunder senere ændrede et absurd uheld hele hans liv
Forskellen mellem succes og fiasko, eller mellem fremgang og deroute, kan virkelig være smal i fodboldens verden. For dagens fødselar Steve Morrow (56 år) blev et overmodigt og uheldigt splitsekund et karriere-definerende øjeblik.
Stephen Joseph Morrow blev født i Belfast og spillede semiprofessionelt som ung i Bangor FC, da Arsenal fik øje på ham i 1987 og hentede ham til London.
Nordireren var en hurtig og myreflittig forsvarer med en kapabel teknik og et godt overblik. Efter en række udlån debuterede han i 1992 som venstre back i en ligakamp mod Norwich City.
Det var ikke nogen nem opgave at erobre en plads i Arsenals legendariske ”Four Back”, men Morrow gjorde det fornuftigt som substitut for en skadet Nigel Winterburn, og han kunne benyttes på alle pladser i defensiven, inklusive som central midtbanespiller med markeringsopgaver.
Ligesom det var tilfældet i 1970’erne med en anden nordirsk venstre back, Sammy Nelson, havde Morrow på et tidspunkt flere landskampe for sin nation, end førsteholdskampe for Arsenal, men i vinteren 1992-93 trængte han sig ind på holdet qua en række gode og solide præstationer.
The Steve Morrow Final
George Grahams Gunners havde egentlig en lidt sløj sæson. I ligaen sluttede man helt nede som nummer 10, og på alle stadions i England chantede fansene drilsk om ”Boring Arsenal”. Der var noget om snakken, for Arsenal formåede kun at score 40 ligamål, heraf 15 af topscoreren Ian Wright. Men i pokalturneringerne gik det bedre. Arsenal formåede at spille sig frem til begge cupfinaler, FA Cup og Liga Cup, og kunne – hvis de vandt begge – indskrive sig i engelsk fodbolds historie som den første dobbelte pokalvinder.
Modstanderen i begge finaler var Sheffield Wednesday. Liga Cuppen kom først. Arsenal var hårsdt plaget af skader, og veteranen Paul Davis blev kaldt under fanerne. Steve Morrow fik plads på den defensive midtbane og spillede sit livs kamp. Arsenal kom bagud, men fightede sig tilbage. Paul Merson scorede et vidunderligt mål, da han hamrede et langskud ind i garnet bag landsholdsmålmanden Chris Woods. Så kom – i det 68. minut – Steves store moment. I et aggressivt boldpres udnyttede han en fejl af Wednesdays Carlton Palmer og udplacerede Woods med en tør afslutning. Det var Morrows første mål for Arsenal, og et essentielt ét af slagsen. Grahams mænd tog trofæet og fik oprejsning for en sløj sæson.
Det var et forløsende øjeblik, da kaptajnen Tony Adams hævede pokalen. Morrow var dagens mand i skysovs, men da Adams hejsede målscoreren op på sine skuldre, så han kunne modtage folkets hyldest, gik det hele galt. Anføreren tabte Steve, og han faldt så uheldigt ned på jorden, at han brækkede armen. På et splitsekund forvandlede jublen sig til smerte i et fuldkommen absurd sort uheld. Morrow blev straks kørt på hospitalet og gennemgik operation få timer senere.
Et grotesk øjeblik ændrede alt for Morrow. Fra at være cuphelt og ved at etablere sig som fast mand på holdet, måtte han genoptræne i lang tid. Han gik glip af FA Cup finalen (som Arsenal vandt i to forsøg), og måtte begynde forfra i forsøget på at kæmpe sig til fast spilletid. Det var en ringe trøst, at Liga Cup slutkampen blev husket som ”The Steve Morrow Final”. Det er ikke for meget sagt, at uheldet ændrede Morrows karriere radikalt.
Mandsopdækkede Zola i Parken
Året efter var han sjælden gæst i start-11’eren, men han fik en pludselig chance i finalen mod Parma i Europa Cup turneringen for pokalvindere. Atter var Arsenal skadesplaget, og George Graham smed sin trofaste nordirske soldat ind på midtbanen for at stække Parmas stjerne, Gianfranco Zola. Det lykkedes over al forventning, og Arsenal vandt trofæet i Parken i København, på et mål af Alan ”Smudger” Smith.
Den nu dobbelte pokalhelt spillede 20 kampe i 1994-95, men kunne ikke forhindre at Arsenal tabte UEFA Cup finalen mod Zaragoza på et lumsk skud af Nayim fra 40 meter, der overlistede David Seaman.
Da Bruce Rioch overtog managersædet fra en skandaleramt George Graham i 1995-96, røg Morrow definitivt ud i kulden. Han skiftede til QPR og spillede et par udmærkede sæsoner, og derefter nedtrappedes karrieren i Peterborough og Dallas Burn i Texas.
I en lang årrække har Steve Morrow arbejdet som en højt værdsat coach og talentudvikler, bl.a. i Arsenal. Nu er han ansat i det engelske fodboldforbund som overordnet ansvarlig for U-landsholdene.
