Akut behov for indkøb: Iraola henter fire nye stjerner til Liverpool
Liverpool står pludselig med et transferproblem af de helt store.
Jagten på den ideelle afløser for Mohamed Salah er kørt ind i en blindgyde, da endnu et af sommerens store transfermål ser ud til at glide Merseyside-klubben af hænde.
Dermed vokser presset på sportsdirektør Richard Hughes, der nu skal finde nye løsninger, hvis Andoni Iraolas første sæson på Anfield skal blive en succes.
Bradley Barcola har længe været udset som drømmesigningen på højrekanten, men ifølge David Ornstein fra The Athletic har Paris Saint-Germain gjort det klart, at den franske landsholdsspiller ikke er til salg.
Efter salget af Gonçalo Ramos har den franske storklub ikke længere behov for at hente penge ind, mens Luis Enrique efter sigende betragter den VM-aktuelle franskmand som en nøglespiller i projektet på Parc des Princes.
Samtidig ser The Reds også ud til at misse muligheden for at hente Yan Diomandé. Den ivorianske komet har angiveligt givet sit ja til PSG, hvilket efterlader Merseyside-klubben uden to af de mest attraktive offensive emner på ønskelisten.
Iraolas nye joker: Muñoz kommer til Liverpool med unik rekord
Nye navne på Liverpool-blokken
Klubben fra Beatles-byen undersøger derfor alternativer. Christian Pulisic fra AC Milan og Said El Mala fra FC Köln nævnes fortsat som en mulighed, mens det tidligere Real Madrid-talent Victor Muñoz allerede er hentet.
Spanieren forventes primært at være en løsning på venstrekanten, hvor han skal konkurrere om spilletid med Cody Gakpo og Rio Ngumoha. Dermed er han ingelunde en direkte Salah-arvtager.
De offensive udfordringer stopper dog ikke dér.
Hugo Ekitikés skadesproblemer betyder, at en ny angriber fortsat er en klar prioritet. Franskmanden, der var én af Liverpools mest stabile spillere i seneste sæson sammen med Dominik Szoboszlai, forventes først tilbage i slutningen af 2026.
Derfor er det uholdbart, at Alexander Isak og Cody Gakpo er de eneste frontløbere disponible.
Samtidig har klubben afskibet Ibrahima Konaté til Real Madrid, hvilket tvinger Iraola og kompagni ud i jagten på en ny midterforsvarer. Jeremy Jaquet er hentet i Rennes, mens Giovanni Leoni vender retur fra sin korsbåndsskade i pre-season.
Men er de to unge stortalenter klar til at være førstevalget ved siden af aldrende Virgil van Dijk i det centrale forsvar?
Jeg ser to gode bud på en solid, robust og sikker gardering for Konaté. Først og fremmest vil Nico Schlotterbeck fra Dortmund være oplagt, da han er venstrebenet og besidder stærke quarterback-egenskaber. Alternativt skal Jarell Quansah hentes tilbage fra Leverkusen, hvor den engelske landsholdsspiller har høstet vigtig erfaring i løbet af den overståede sæson.
Begge spillere besidder en overkommelig frikøbsklausul, der muliggør et skifte til Liverpool.
Efter tysk VM-fadæse: Klopp konfronteret på direkte tv – overtager han landsholdet?
Vinker Liverpool farvel til endnu et egenudviklet talent?
På midtbanen florerer der hyppigere og hyppigere rygter om et muligt farvel til Curtis Jones, der vil kræve endnu en dynamisk midtbanespiller. Alex Scott fra Bournemouth kunne være en ideel løsning, da han på mange måder minder om scouseren, der er kædet sammen med både Inter og Nottingham Forest.
Transferplanen er derfor ændret markant.
Barcola og Diomandé ser ud til at være tabte slag, men behovet er kun blevet større.
Liverpool har ganske enkelt ikke råd til at gå ind i en ny æra uden en Salah-afløser, en ny stopper, en målfarlig angriber og en stærk midtbanespiller. De fire positioner skal forstærkes for enhver pris.
Cody Gakpo rørte alle med speciel jubelscene: Nu er VM-drømmen brast



















