Handel på plads: Morten Hjulmand millimeter fra skifte
Sporting CP har taget et afgørende skridt mod et farvel til Morten Hjulmand.
Den portugisiske mesterklub har officielt præsenteret den spanske midtbanespiller Sergi Altimira, som ventes at overtage Hjulmands rolle på holdet.
Dermed ser alt ud til at være klar til, at den danske landsholdsprofil kan fuldføre sit ventede skifte.
Sporting investerer stort
Sporting har skrevet en kontrakt med den 24-årige spanier frem til sommeren 2031.
Ifølge portugisiske medier betaler klubben 18 millioner euro, omkring 134 millioner kroner, med yderligere bonusser på op til fire millioner euro.
Samtidig er der indsat en frikøbsklausul på hele 80 millioner euro.
Altimira: Det var det rigtige skridt
Den tidligere Barcelona-akademispiller lagde ikke skjul på sin begejstring efter præsentationen.
-Da en klub som Sporting viser så stor interesse, ved man, at det er det rigtige sted. Jeg er meget glad for at være her og glæder mig til at komme i gang.
Han afslørede også, at den tidligere Betis-holdkammerat Rui Silva allerede har budt ham velkommen til klubben.
Hjulmand nærmer sig exit
Altimiras ankomst bliver bredt set som den direkte erstatning for Morten Hjulmand, der længe har været sat i forbindelse med et stort sommerskifte.
Den danske anfører har været blandt Sportings vigtigste spillere, men flere europæiske topklubber følger fortsat hans situation tæt.
Med afløseren nu på plads er endnu en vigtig brik faldet på plads, og meget tyder på, at Hjulmands næste klub snart bliver offentliggjort.
Brøndby træffer stor beslutning: Ikonisk logo vender tilbage



















