Stor transfer i sigte: Liverpool vil på rov i Newcastle
Liverpool er klar til et aktivt transfervindue til sommer, hvor flere positioner skal polstres med nye ansigter.
Arne Slot og kompagni har udvist stor interesse i flere forsvarsspillere, der skal være med til at definere fremtidens bagkæde.
Der hersker kæmpe usikkerhed om både Andy Robertson og Ibrahima Konaté, som begge har kontraktudløb med The Reds i slutningen af juni.
Den skotske back var rygtet til Tottenham i vinter, men handlen endte med at gå i vasken. De seneste meldinger fra flere engelske medier peger dog på, at Spurs fortsat udviser interesse for terrieren. En transfer virker dog kun realistisk, hvis og såfremt London-klubben bliver i Premier League.
Liverpool leder med lys og lygte efter en ekstra venstre back, der skal agere back-up og konkurrent til Milos Kerkez, der er foretrukket i startelleveren.
Her er Antonee Robinson fra Fulham i kikkerten, men amerikaneren er også i søgelyset hos Manchester United, hvilket kan besværliggøre en potentiel handel.
Nu er endnu en kandidat fundet i det nordengelske.
Liverpool på rov i Newcastle?
Det drejer sig om 21-årige Lewis Hall fra Newcastle, som har taget store skridt på St. James’ Park i denne sæson.
Englænderen har kontrakt med The Magpies frem til sommeren 2029, mens også Manchester City og Arsenal følger backen tæt. Det meddeler CaughtOffside således.
Med det engelske pas og den fleksible forsvarspakke kan Hall være løsningen for Liverpool, der skulle være klar til at hente profilen til Anfield.
Nu løber Joakim Mæhle med de store overskrifter i Tyskland. Det sker efter, at danskeren fik sit længe ventede comeback lørdag. Læs mere.

















