Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Xabi Alonso er færdig

Af Alexander Walther Petersen
09.05.2025 Kl. 14:23

Xabi Alonso har været en stor succes i Leverkusen, men nu er det kommet frem, at den spanske cheftræner forlader de forsvarende tyske mestre efter denne sæson.

Det meddeler Leverkusen på sin officielle hjemmeside.

43-årige Xabi Alonso stopper et år før kontraktudløbet i Leverkusen.

Det har den nu afgående Leverkusen-boss netop meddelt på et pressemøde.

– Jeg synes, det giver mening, at vi kan informere om, at klubben og jeg i ugens løb er blevet enige om, at de her to kampe bliver mine sidste som cheftræner for Leverkusen, indleder Xabi Alonso, der tilføjer:

– Vi har snakket om, at det altid handler om den rette timing. Lige nu er det rette øjeblik at offentliggøre det på. Vi har altid haft en meget direkte kommunikation.

– Det er bestemt et øjeblik med blandede følelser, lyder det fra spanieren.

I seneste sæson førte den tidligere Liverpool og Real Madrid-stjerne den tyske klub frem til et sensationelt tysk mesterskab, hvor de gik ubesejret igennem hele sæsonen i Bundesligaen.

Derudover vandt Leverkusen den tyske pokalturnering, medens det dog blev til et finalenederlag i Europa League-finalen mod italienske Atalanta.

Nu venter der så nye eventyr for Xabi Alonso, der med stor sandsynlighed tager turen til den spanske hovedstad, hvor tjansen som cheftræner i Real Madrid venter.

Seneste nyt

Annonce
Annonce