Vild udmelding om Alexander Isak
Det britiske rekordindkøb i form af Alexander Isak har haft en sæson præget af store forventninger, men også markante udfordringer i Liverpool.
Efter sit skifte til Anfield blev han hentet ind som en profil, der skulle løfte offensiven, men en alvorlig skade satte hurtigt en stopper for kontinuiteten.
Svenskeren missede flere måneder og har siden haft svært ved at finde rytmen, hvilket afspejles i hans beskedne målbidrag.
I seneste kamp mod Crystal Palace kom han dog på tavlen, da Arne Slots tropper vandt med 3-1 og kravlede op på fjerdepladsen i Premier League.
Han er den perfekte afløser for Hugo Ekitiké i Liverpool
Alexander Isak har ikke leveret varen endnu
Offensivt skaber de forsvarende engelske mestre mange chancer, men den milliarddyre frontløber har endnu ikke for alvor været den afgørende faktor foran mål.
Kritikken er derfor begyndt at tage til. Alan Shearer har kaldt handlen problematisk, mens Jamie Carragher stiller spørgsmålstegn ved, om Isak nogensinde lever op til prisskiltet.
– Jeg har sagt det før; min erfaring som Liverpool-spiller, alle spillere, der kom til klubben, jeg kan ikke huske en, der ikke rigtig gjorde meget i sin første sæson, og som så var en åbenbaring bagefter, siger englænderen til Liverpool Echo.
Det er samtidig kommet frem, at FIFA træffer en drastisk beslutning kort før VM-slutrunden starter denne sommer i USA, Canada og Mexico. Læs mere.



















