FIFA træffer drastisk VM-beslutning
VM 2026 tegner til at blive en milepæl, hvor det ikke kun er med det sportslige for øje, men især det økonomiske aspekt.
FIFA arbejder nemlig på en markant forhøjelse af præmiepengene og de økonomiske bidrag til deltagerlandene. Det skriver The Guardian.
Organisationen bekræfter selv ambitionerne.
– Forud for et FIFA-rådsmøde i Vancouver, Canada, den 28. april 2026, kan FIFA bekræfte, at de er i drøftelser med forbund over hele verden for at øge de tilgængelige indtægter, lyder det i en officiel meddelelse.
Samtidig understreges det, at det inkluderer en foreslået forhøjelse af økonomiske bidrag til alle kvalificerede hold til VM 2026 og af udviklingsmidler, der er tilgængelige for alle 211 medlemsforbund.
Det er ikke små justeringer, men en strategisk satsning. FIFA fremhæver selv, at de vil være banebrydende med hensyn til dens økonomiske bidrag til det globale fodboldsamfund.
Turneringen i USA, Canada og Mexico bliver dermed den mest lukrative nogensinde.
Flere VM-ændringer i støbeskeen
Samtidig arbejdes der på indførelse af sportslige ændringer som nulstilling af gule kort efter gruppespillet og kvartfinalerne, der kan sørge for at de største stjerner spiller flest mulige kampe.
Med 48 hold og en ekstra knockoutrunde vokser VM både i format og kompleksitet.
Set fra dansk perspektiv er festen dog uden deltagelse. Brian Riemer og landsholdet missede kvalifikationen, da de led et tungt nederlag til Tjekkiet i den altafgørende playoff-kamp i Prag.
Nu er det kommet frem, at Steven Gerrard er på vej til et nyt job i England. Læs mere.
Thomas Frank lander nyt Premier League-job

















