Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham har budt på Newcastle-stjerne

Af Jeppe Augustsen
26.06.2024 Kl. 21:26

Newcastle er under stort pres.

Klubben befinder sig i en økonomisk situation, der gør, at de skal sælge en spiller for et større beløb for at overholde Premier Leagues profit- og bæredygtighedsregler.

Regnskabsåret for 2023/24-sæsonen slutter på søndag, og inden da skal Newcastle have penge i kassen.

De forsøger at sælge Yankuba Minteh, men den tidligere OB-spiller komplicerer et stort salg.

Newcastles situation har angiveligt fået andre klubber til at teste The Magpies om et potentielt salg af Alexander Isak.

Det gælder blandt andet Tottenham.

Ifølge transferjournalisten Gianluca Di Marzio har Tottenham afgivet et bud på den svenske angriber, hvor de vil sende en pose penge afsted til Newcastle plus Richarlison.

Det er et bud, som Newcastle har takket nej til.

En potentiel pointstraf lurer i kulissen, hvis Newcastle ikke får solgt en spiller for et større beløb inden månedens udgang.

Gianluca Di Marzio beretter, at Yankuba Minteh har indgået en aftale med Everton, mens Newcastle er blevet enige med Lyon om en pris – og ikke Everton.

Seneste nyt

Annonce
Annonce