Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Frank i spil til kæmpejob

Af Emil Plovgaard
14.05.2024 Kl. 10:55

Thomas Frank er en stærk kandidat til jobbet som ny manager for Manchester United, skulle Erik ten Hag blive afskediget.

Sådan lyder meldingen tirsdag fra The Telegraph.

Manchester United ventes at træffe en beslutning efter FA Cup-finalen den 25. maj.

Thomas Frank har tilegnet sig flere beundrere på Old Trafford efter sit flotte arbejde med Brentford gennem de seneste seks år.

Desuden har Thomas Frank tidligere på året været med til at fejre Sir Dave Brailsford fra INEOS med en eksklusiv middag, så her er der en unik forbindelse, lyder det.

Den 50-årige danske cheftræner har ført Brentford op i Premier League, og her har klubben for alvor konsolideret sig med sin nu tredje sæson i Englands bedste række.

Ekspert peger på Højlund-udfordring

Det er blandt andet blevet til en niendeplads, som er vældig imponerende, når man tænker på, hvilke klubber Brentford er oppe imod.

Thomas Franks flotte præstationer med The Bees har ført til interesse fra adskillige Premier League-klubber.

Det vil vise sig, om Brentford kan holde stand og beholde danskeren, som har en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2027.

Afsløring: United-spillere deler én bekymring over Rasmus Højlund

Erik ten Hag sidder angiveligt ikke længere sikkert i sit trænersæde, og det kan føre til forandringer til sommer.

Her ventes Sir Jim Ratcliffe og INEOS-gruppen at foretage gennemgribende ændringer, ligesom der også allerede er skiftet ud på flere positioner i staben.

Denne sæson har været en af de værste i De Røde Djævles historie, så derfor er der ikke noget at sige til de mange spekulationer om en snarlig fyring.

Hollænderen har blot et år tilbage af sin kontrakt med Manchester United. Spørgsmålet er, om Ten Hag når at få hele kontraktperioden med.

Læs også: Christian Eriksen i exit? ‘Større chancer for OB’

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce