Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Frank i dialog med Manchester United

Af Jeppe Augustsen
23.05.2024 Kl. 22:08

I disse dage er der i den grad gang i spekulationerne, hvad angår diverse trænere.

Brighton og Chelsea skal begge have fundet en ny mand ved roret, mens trænersituationen i Bayern München også haft indflydelse i Premier League, hvor de nu meldes tæt på Vincent Kompany fra Burnley.

Derudover er der også meldinger om en sandsynlig fyring af Erik ten Hag, og det skaber spalteplads i de engelske medier.

I de seneste uger har der været flere rygter om, hvem der er i spil til et job på Old Trafford, og denne torsdag aften er der nye meldinger.

Tidligere i dag kunne vi berette en historie om, at Manchester United har været i kontakt med Kieran McKenna.

Thomas Frank er også blevet kædet sammen med De Røde Djævle, og det tyder altså på, at der er noget om snakken.

For ifølge ESPN har Manchester United ikke kun haft dialog med repræsentanter for Kieran McKenna.

Ifølge mediet har klubben haft indledende dialog med tre potentielle kandidater udover Ipswich-manageren, og det gælder blandt andet Thomas Frank.

– Den nye medejer, Sir Jim Ratcliffe og hans team – ledet af INEOS sportsdirektør Sir Dave Brailsford – har indhentet informationer fra en række kandidater, som potentielt set kan erstatte Erik ten Hag.

– Det inkluderer Thomas Tuchel og Mauricio Pochettino, som begge er uden klub efter have forladt henholdsvis Bayern München og Chelsea.

– Det gælder også nuværende Ipswich-manager, Kieran McKenna, og Brentord-manager, Thomas Frank. Der er blevet afholdt uformelle drøftelser med repræsentanter for alle fire, lyder meldingen fra ESPN.

Mediet beretter, at en endelig afgørelse på Erik ten Hags fremtid først bliver taget efter FA Cup-finalen.

Udover Manchester United er Thomas Frank også på listen hos Chelsea.

Læs også: Kåringer: Han blev Årets spiller i Manchester United

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce