Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Storsejr i topkamp - millimeter fra oprykning

Af Morten Bruun Jørgensen
24.04.2024 Kl. 08:45

Meget skal gå galt nu, hvis ikke Leicester skal vende tilbage til Premier League.

Tirsdag aften spillede danskerklubben en enormt vigtig topkamp mod Southampton. Her viste The Foxes stor klasse og vandt med hele 5-0.

Med to kampe tilbage af sæsonen har Leicester derfor opbygget et forspring på fem point ned til Leeds, mens der er fem point ned til Ipswich. Sidstnævnte klub har dog spillet én kamp færre.

Samtidig sendte Leicester endegyldigt Southampton ud af ligningen i forhold til at blive overhalet. Southampton er nu ti point efter på fjerdepladsen.

En flyvende Issahaku Fatawu var i høj grad manden bag sejren. Han scorede første halvlegs eneste mål og efter pausen nettede han to gange mere.

Derudover lagde han også op til Jamie Vardys scoring, mens også nigerianske Wilfred Ndidi kom på måltavlen.

Leicester skal i de sidste to kampe spille ude mod Preston og hjemme mod Blackburn.

#HoldKampePointMålforskel
1.Leicester4494+47
2.Leeds4490+43
3.Ipswich4389+32

I videoen øverst i artiklen kan du se alle Leicesters mål fra 5-0-sejren mod Southampton.

Leicester har både Mads Hermansen og Jannik Vestergaard som stamspillere. Derudover er Victor Kristiansen udlejet fra klubben til italienske Bologna, mens Daniel Iversen er sendt på udlån til Stoke.

Læs også: Thiago Silva har aftale med ny klub på plads

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce