Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløring: Thiago Silva har aftale på plads med klub

Af Jeppe Augustsen
23.04.2024 Kl. 23:07

Thiago Silva var til at finde på bænken fra start, da Chelsea tabte 0-5 til Arsenal på Emirates Stadium.

Den brasilianske midtstopper har kontraktudløb til sommer, og det er blevet meldt af flere pålidelige journalister, at han forlader Stamford Bridge.

Den 39-årige forsvarsspiller er i gang med sin fjerde sæson med The Blues, og det bliver altså også den sidste af slagsen.

Trods sin alder har Thiago Silva ikke planer om at lægge støvlerne på hylden.

Ifølge journalisten Germán García Grova har Thiago Silva indgået en mundtlig aftale med den brasilianske klub Fluminense.

Det står dermed til at blive en retur til barndomsklubben i Rio de Janeiro.

Brasilianeren startede i Fluminense som ungdomsspiller, og i 2006 skiftede han tilbage til klubben efter ophold i FC Porto og Dynamo Moskva.

Her var han i to år, hvorefter han skiftede til AC Milan, og her startede et langt europæisk eventyr med mange trofæer.

Efter tre år i AC Milan drog han til PSG, hvor han spillede i otte sæsoner, inden han i 2020 skiftede til Stamford Bridge.

Læs også: Chelsea slipper for stor pointstraf efter smuthul

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce