Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Superligaen kan få gavn af nye PL-regler

Af Morten Bruun Jørgensen
05.05.2024 Kl. 22:00

Nye regler om begrænsning af transfers og lønninger er på vej i Premier League. 

Et flertal af klubberne i den bedste engelske række har vedtaget, at der skal indføres nye regler, der skal sætte en begrænsning for forbruget. 

Det kommer efter nogle år, hvor Premier League-klubberne er stukket af fra alle andre ligaer på transferforbrug. 

Læs også her, hvem der er årets spiller i Premier League.

Dog er flere klubber også blevet ramt på økonomien, og det kunne ses på forbruget i januar, hvor det var et meget stille transfervindue. 

De nye regler i Premier League kan komme andre til gavn. Ifølge Jesper Jørgensen, som er økonom og partner hos Deloitte, kan det være en fordel for klubberne i Superligaen. 

– Det kunne jo faktisk have en positiv effekt. De nye regler kunne dæmpe klubbernes lyst til at købe især de store stjerner, siger han til Tipsbladet

– Til gengæld kunne det give dem mere lyst til at købe flere unge spillere. Den type spillere, Superligaen har været god til at uddanne de seneste år. 

– Så det kunne godt være, at de her regler kunne hjælpe Superliga-klubberne til flere direkte salg til Premier League. 

For et par måneder siden blev FC Nordsjælland-spilleren Ibrahim Osman solgt til Brighton. 

Brighton har også tidligere købt Simon Adingra i Superliga-klubben fra Farum, mens Sheffield United sidste sommer hentede Anis Ben Slimane i Brøndby. 

Udover det har der dog som udgangspunkt været langt mellem Premier League-klubbernes indkøb i Superligaen. 

Læs også: Roy Keane sender ny sviner afsted mod Haaland

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce