Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

'Spillerne vil elske ham': Manchester United nærmer sig ny manager

Af Emil Plovgaard
05.05.2024 Kl. 17:07

Thomas Tuchel er den ledende kandidat til at overtage trænersædet efter Erik ten Hag i Manchester United.

Sådan lyder meldingen fra mediet Football Insider.

Den tyske manager vil være tilgængelig på markedet til sommer, hvorfor der heller ikke skal betales en kompensation for at hyre ham.

Tidligere på sæsonen blev det annonceret, at Thomas Tuchel er fortid i FC Bayern München efter en skuffende sæson, hvor det hurtigt stod klart, at klubben ikke endte med guld i hverken den hjemlige liga eller pokalturnering.

Der er dog stadig et håb i Champions League, hvor den tyske storklub er blevet trukket ud mod Real Madrid, som man spillede 2-2 mod i det indledende opgør i semifinalen.

Den 50-årige tysker har erfaring fra Premier League qua sin tid hos Chelsea, som han vandt Champions League med i 2021.

Ifølge Football Insider er der sket en stor udvikling i de seneste dage, hvor interessen for Tuchel bare er øget.

Derudover skriver mediet, at Tuchel øjeblikkeligt vil kræve respekt af sine spillere hos De Røde Djævle, hvor de fleste ville elske at spille under ham.

Han kan dermed være det perfekte match for klubben, hvor den nye, delvise ejer, Sir Jim Ratcliffe, ønsker at føre klubben frem mod nye højder.

Der er endnu ikke truffet nogen beslutning vedrørende Ten Hags fremtid, men der er en sandsynlighed for, at han forlader sit kontor på Old Trafford til sommer, lyder det.

Manchester United gæster mandag aften Crystal Palace på Selhurst Park.

Her skal klubben forsøge at overhale Chelsea, som gik forbi De Røde Djævle efter en 5-0-sejr over West Ham søndag.

Erik ten Hag ankom til klubben i sommeren 2022 og fik en fin debutsæson, hvor klubben endte som nummer tre i Premier League, vandt Carabao Cuppen og blev finalist i FA Cuppen.

Denne sæson har dog været knapt så god, og det har for alvor sat gang i spekulationerne om, at nyankomne Ratcliffe kunne finde på at skifte ud på positionen.

Læs også: Konkret tilbud på vej: United lurer på stjerne

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce