Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

West Ham har truffet Moyes-beslutning

Af Emil Plovgaard
05.05.2024 Kl. 18:19

David Moyes og West Ham løb ind i en endefuld, da klubben søndag tabte med 5-0 til lokalrivalerne fra Chelsea.

Sæsonen igennem har The Hammers været udsat for markante dyk i enkelte kamp, og hele tiden har der været stillet spørgsmålstegn ved, om Moyes også er at finde på trænerbænken i klubben i den kommende sæson.

Og det er han ikke.

Det beretter den normalt velinformerede journalist Fabrizio Romano søndag aften efter West Hams 5-0-nederlag til Chelsea.

Det er en beslutning, der er truffet før kampen, skriver Romano endda.

– West Ham havde allerede besluttet sig for at skille sig af med David Moyes før kampen (mod Chelsea, red.) og planen er fastlagt for den kommende sæson.

– Forhandlingerne fortsætter med kandidater, heriblandt Julen Lopetegui, som der er rettet henvendelse til tidligere på ugen, skriver Romano på det sociale medie X, tidligere kendt som Twitter.

Ifølge Malik Ouzia, der er journalist på London Evening Standard, kom Moyes desuden med noget af et bemærkelsesværdigt svar, da han blev bedt om at forklare de store nederlag på udebane i indeværende sæson.

– Declan Rice.

– Når man har den bedste midtbanespiller i landet til at dække af og formentlig forhindre omkring 50 procent af angrebene, så gør det en til et noget bedre, defensivt hold, sagde Moyes efter 5-0-nederlag til Chelsea søndag.

Også Manchester United skal angiveligt have ny manager i den kommende sæson. Læs mere her.

Læs også: VIDEO: Derfor bør Moyes smides på porten

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce