Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Slagter Liverpool-stjerne: En skygge af sig selv

Af Alexander Walther Petersen
10.10.2025 Kl. 08:05

Liverpool ligner ikke sig selv for tiden.

Det forsvarende engelske mesterhold har tabt pusten i både Premier League og Champions League, hvor det er blevet til tre nederlag i træk.

Arne Slot startede ellers i femte gear, da The Reds snuppede femten point efter de første fem runder i den hjemlige liga, men nu har piben fået en anden lyd.

Det hjælper heller ikke den hollandske Liverpool-boss, at der er røget en del spillere på lazarettet på det seneste.

Heriblandt Ibrahima Konaté, Alisson, Wataru Endo og korsbåndsskadede Giovanni Leoni.

Nu hagler kritikken over én af de største stjerner fra Anfield.

Formsvag Liverpool-stjerne

Det vedrører den egyptiske kantspiller Mohamed Salah.

I seneste sæson var den venstrebenede offensivspiller brandvarm, da han leverede 27 scoringer og dermed blev topscorer.

I denne sæson er fortælling en helt anden, da Salah blot har stået bag to mål og to assists.

Foto: Reuters/David Klein

Det store formdyk har Viaplay-eksperten Peter Kjær lagt mærke til.

– Han er en utrolig seriøs spiller, men når vi kigger på det fodboldmæssige, så har han været en skygge af sig selv, siger eksperten til Viaplay, der anerkender den vilde sæson, som kantspilleren stod bag sidste år.

Hør hele interviewet øverst i artiklen.

Fik du læst:

Den danske landsholdsangriber Mika Biereth får en ny cheftræner i AS Monaco. Læs mere.

Nu er en ny cheftræner udpeget i Manchester United.

Annonce
Annonce

299 millioner: Superstjerne klar til Liverpool-exit

Af Alexander Walther Petersen
17.09.2025 Kl. 12:38

De forsvarende engelske mestre fra Liverpool har haft en sindssyg sommer, hvor de har handlet for næsten fire milliarder kroner.

Med indkøbene af Florian Wirtz, Hugo Ekitike, Alexander Isak, Jeremie Frimpong og Milos Kerkez er generationsskiftet en realitet i Merseyside-klubben.

I aften venter et vaskeægte brag mod Atlético Madrid i Champions League-ligafase på Anfield, hvor meldingen går på, at den svenske superstjerne får sin længe ventede debut.

I løbet af sommeren har flere markante navne ligeledes forladt klubben fra Beatles-byen, hvor Darwin Nunez, Trent Alexander-Arnold, Luis Diaz og Harvey Elliott er blandt de største spillere.

En af de andre profiler, der har været kædet sammen med et Liverpool-exit, er Ibrahima Konaté.

Farvel til Liverpool til vinter?

Den franske stoppers tid hos The Reds kan være tæt på at slutte.

Den tidligere RB Leipzig-stjerne har kun ét år tilbage af sin kontrakt og har angiveligt afvist hele tre kontraktudspil fra Liverpool.

Denne udvikling har fanget interessen hos Real Madrid, som ifølge rygter forbereder et bud på Konaté i det kommende transfervindue. DaveOCKOP rapporterer således, at Los Blancos er villige til at slippe 299 millioner kroner for forsvarsklippen.

Liverpool står nu over for et svært valg. De kan enten sælge Konaté til januar for at få en transfersum, eller risikere at miste ham på en fri transfer næste sommer.

Real Madrid ønsker at handle snarest for at undgå en hård budkrig med andre klubber til sommer.

En supercomputer har udregnet, hvem der er favorit til at vinde Champions League.

Fik du læst: Så meget koster Rúben Amorim-fyringen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce