Gianni Infantino med opsigtsvækkende opslag på Instagram
FIFA-præsidenten Gianni Infantino er blevet træt af at høre på kritik af sin måde at lede fodboldorganisationen på – derfor svarer han nu igen.
I løbet af flere år har kritikken af FIFA-præsidenten været massiv fra blandt andre medier og fans, og nu har han fået nok.
Åh nej: Liverpool-profil skadet få minutter inde i første træningskamp
Derfor har han på det sociale medie Instagram lavet et opslag, som består af 15 forskellige billeder.
Opslaget er også blevet sendt ud til en række medier via FIFAs kommunikationshold, mens det også er blevet delt på FIFAs Instagram-side med mere end otte millioner følgere.
Udmeldingen fra Gianni Infantino har vakt opsigt
– Til alle jer, der ikke så børn, bedsteforældre og forældre stå sammen om det smukke spil, er jeg ked af, at kampene nu er forbi, og at I glippede al underholdningen og samhørigheden. Jeg er ked af, at I var så optaget af had og kritik, at I missede det hele, skriver FIFA-præsidenten.
– Til jer bag jeres kuglepenne og papiret og jeres skærme, hvor I spreder had og falske rygter, vil jeg sige, at mens I ikke følger med, er FIFA i frontlinjerne i forhold til at organisere, arbejde hårdt og levere det bedste show i verden.
Derudover har FIFA-præsidenten også meldt ud, at der ikke var nogen dårlige episoder undervejs til sommerens VM-slutrunde, hvor sikkerheden også var helt i top, mens der kun var glæde og underholdning.


















