Fra seriespiller til landsholdsspiller - og fra forward til forsvarer
Historien om Henrik Grove Dalsgaard, der i dag fylder 37, er en fortælling om op til flere markante og vellykkede metamorfoser.
Fra forward til forsvarer
Dalsgaard rendte og hyggede sig i småklubber som ungdomsspiller, men det var evident, at han havde hurtighed og et hårdt spark. Kunne der gemme sig en topangriber i serieklubben Møldrup/Tostrup?
AaB forsøgte sig med en to-årig kontrakt i 2008, men nok uden at have de helt store forventninger. Springet op til Superligaen var immervæk stort. Men så fandt man på at placere den pågående forward som wingback, og det var lidt af en genialitet. Henrik lagde fysik på, og blev stamspiller på den nye plads i 2009-10 under Magnus Pehrsson. Dalsgaard kom på U-21 landsholdet, med debut på hjemmebanen i Aalborg i efteråret 2009, hvor Danmark slog Georgien med 3-1.
Da Kent Nielsen overtog roret i Aalborg, kom der yderligere vind i sejlene. Ex-angriberen blev bedre og bedre og en stadig mere markant stamspiller i AaB. I 2011 var han med U-21 landsholdet til EM-slutrunden i Jylland (hvor holdet desværre floppede med et nederlag til Island).
I 2014 gik AaB helt til tops og vandt både mesterskabet og pokalturneringen. Klubben havde en helt fantastisk sæson, men for Dalsgaard personligt var det lidt et antiklimaks. Han var en del skadet og måtte se Patrick Kristensen spille pladsen som højre back i pokalfinalen mod FCK (4-2). Men året efter var han tilbage på sporet og profilerede sig i stigende grad som en kandidat til positionen som højre back på landsholdet.
Den tidligere seriespiller kom på landsholdet
I december 2015 tog Dalsgaard på en fri transfer til Zulte Waregem i Belgien, hvor han kom på hold med Lukas Lerager. Begge fik stor succes på Reegenbogstadion, og var i 2017 med til at vinde den belgiske pokalturnering efter en finalesejr på straffesparkskonkurrence over Oostende.
Henrik baksede en del med en hofteskade, men ikke mere end at han fik debut på A-landsholdet i 2016, i Åge Hareides allerførste landskamp, og siden erobrede Dalsgaard den faste plads som højre back i rød-hvidt under nordmandens ledelse.
der i sommeren 2017 blev han købt af engelske Brentford. Under Thomas Franks kyndige styring voksede The Bees til tophold i The Championship. Dalsgaard spillede 4 fremragende sæsoner i England, og blev viceanfører i Brentford. I hans sidste sæson på The Community Stadium, 2020-21, lykkedes Brentford med at rykke op i Premier League, efter playoff-sejr over Swansea på Wembley.
Der er ingen som helst tvivl om, at landstræner Åge Hareide satte lige så stor pris på sin energiske wingback, som Thomas Frank i London-forstaden. Dalsgaard fik fuld spilletid ved VM-slutrunden i Rusland i 2018, og året efter scorede han et ekstremt vigtigt mål i EM-kvalifikationsopgøret mod Schweiz i Basel, hvor han i sidste minut fuldendte et fuldkommen vanvittigt dansk comeback (3-3).
I 2021 spillede Henrik sin sidste landskamp, med en indskiftning mod Færøerne i Herning (4-0). Status blev dermed 26 A-landskampe og 1 (meget vigtigt) mål. Men Dalsgaard var langt fra færdig som topspiller.
Omskolet igen
FC Midtjylland hentede ham hjem til Danmark i 2021, og på Heden gennemgik han endnu en (gradvis) omskoling, denne gang til stopper. I 2022 var han med til at vinde pokalturneringen med Ulvene, efter en tæt dyst med straffekonkurrence mod OB, og i 2024 rundede han af i FCM ved at vinde det danske mesterskab.
Fysikken var efterhånden lidt slidt, men AGF skrev en 1-årig kontrakt med Dalsgaard, og den blev siden forlænget med yderligere et år. I Aarhus kom den rutinerede forsvarer til at spille en særdeles fremtrædende rolle i De Hvi’es defensiv. Hurtigheden var ikke som før, men Henrik kompenserede med fight og placeringsevne – og ind imellem hårdt spil ”til grænsen”, som man siger. I 2026 kunne han afslutte en flot karriere med fejringen af AGF’s fortjente mesterskab. I den forbindelse udtalte han til AGF’s hjemmeside:
”Jeg er stolt af den karriere, jeg har haft i fodbolden. Og hvis jeg skal være ærlig, har den nok også overgået mine egne forventninger. Jeg har prøvet det meste og fået oplevelser med mig og mødt mange mennesker, som jeg vil værdsætte resten af livet. Og så fik jeg altså lov til at slutte det hele med AGF’s første mesterskab i 40 år – jeg har ikke noget til gode”.
Infantino i modvind efter VM: Lækket brev til Argentina vækker stor vrede
