Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Romano bekræfter: Liverpool drøfter første Slot-signing

Af Emil Plovgaard
29.04.2024 Kl. 12:55

Liverpool forbereder sig på en tilværelse uden Jürgen Klopp. Med stor sandsynlighed skal hollandske Arne Slot nu stå i spidsen for klubben fra Anfield.

Efter en sæson, der mod slutningen ikke har været lige så stabil som håbet, kigger Michael Edwards og Richard Hughes frem mod det kommende transfervindue til sommer, hvor der skal hentes forstærkninger.

De seneste måneder er blevet brugt på at hente en ny manager, men nu skifter fokus med en ansættelse på plads inden længe.

Den italienske transferjournalist Fabrizio Romano fortæller, at Liverpool er på udkig efter en ny midtstopper som Slots første signing.

– Liverpool er allerede begyndt at kigge på midtstoppere i sommerens transfervindue som en af de positioner, der prioriteres.

– Interne forhandlinger finder sted vedrørende muligheder, og listen vil blive vendt med Arne Slot i løbet af de kommende uger, lyder det fra Romano på det sociale medie X, tidligere kendt som Twitter.

Ifølge forlydender har Liverpool allerede en aftale på plads med Arne Slot, men der er endnu ikke udgivet nogen officiel udmelding herom.

Selvom den 45-årige bliver ansat i en rolle som cheftræner snarere end manager, får hollænderen alligevel mulighed for at byde ind og sætte sit præg på dén trup, han ønsker sig.

Det er ingen overraskelse, at Liverpool er på udkig efter en midtstopper, efter at Joël Matip har tilbragt mestendels af sæsonen på lazarettet.

Sidste år var det en genopbygning af klubbens midtbane, der fandt sted, mens offensivspillere som Cody Gakpo, Luis Diaz og Darwin Núñez også alle er blevet hentet til klubben inden for de seneste år.

LÆS OGSÅ: Trods milliardbud: Stjerne bliver hos Liverpool

Seneste nyt

Annonce
Annonce