Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Romano: Arsenal kæmper for sin danske juvel

Af Christian Frese
09.05.2024 Kl. 14:25

Chido Obi-Martin må først skrive en professionel kontrakt i England som 17-årig, men Arsenal kæmper alligevel allerede nu for at lave en ny aftale med danskeren.

Det skriver den italienske transferjournalist Fabrizio Romano.

”Arsenal er i forhandlinger med Chido Obi-Martins nye agenter Elite Project Group. Han har valgt de samme agenter som Bukayo Saka, Jadon Sancho og Folarin Balogun. Arsenal presser stadig på for at nå til enighed om kontraktforholdene med den 16-årige juvel,” skriver Romano på X.

Dermed gengiver Romano tidligere meldinger fra Daily Telegraph.

I de engelske fodboldregler fremgår det, at en spiller først må underskrive en professionel kontrakt, når vedkommende er fyldt 17 år. Det gør den danske teenager i slutningen af november 2024.

I andre lande er det tilladt at lave professionelle kontrakter, når spillerne er 16 år, hvorfor Arsenal på denne baggrund kan risikere at miste sit danske stortalent. Bayern München, Dortmund og Anderlecht har allerede været meldt interesserede.

Såfremt Obi-Martin forlader fra Arsenal, vil The Gunners modtage en kompensation, da han har underskrevet en stipendiumkontrakt.

Obi-Martin er allerede et velkendt navn i det engelske qua sine mange mål for Arsenals U18-hold. Snart kan du se ham på dansk TV.

Læs også: PL-giganter i vild kamp om teenager

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce