Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: PL-giganter i vild kamp om teenager

Af Christian Frese
09.05.2024 Kl. 14:03

Den franske teenager Desire Doue er heftigt jagtet. Arsenal, Chelsea og Manchester United er blandt flere Premier League-hold, som er interesseret i den 18-årige offensive midtbanespiller.

Det skriver TBR Football ifølge BBC.

Også Aston Villa og Newcastle meldes blandt Doues bejlere, der også skulle inkludere Barcelona, Atletico Madrid, Napoli og Dortmund.

Doue er i gang med sin anden seniorsæson hos Rennes. Allerede i fjor fik han 26 Ligue 1-kampe, og i denne sæson er det indtil videre blevet til 29 af slagsen. I alt står han noteret for syv mål og fem assists i ligaen.

Franskmanden har også kampe for U23-landsholdet, som han i marts scorede to gange for, da Frankrig besejrede Elfenbenskysten med 3-2.

TBR Football skriver, at Doue qua sin kropsstyrke, ”elegante teknik” og kometkarriere er blevet sammenlignet med Wayne Rooney.

Teenagerens kontrakt med Rennes løber til juni 2026.  

Læs også: David Moyes lander nyt job

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce