Revser central person fra Danmark-opgør: ‘Værste præstation’
Danmark røg lørdag aften ud af EM-slutrunden, da det blev et nederlag på 2-0 til Tyskland i ottendedelsfinalen.
Efter kampen – og også undervejs – bragte Michael Oliver nemlig sig selv i fokus.
Danske Joachim Andersen, der først troede, at han havde scoret til 1-0 og kort efter begik straffespark, var ude med riven mod den engelske topdommer.
– Der var ikke skyggen af straffespark.
– Det er en af de værste præstationer fra en dommer, jeg har set i min karriere.
– Offside er offside. Men at han kan dømme hånd på bolden i sådan en situationen er fuldstændig vanvittigt, lyder det fra Andersen i et interview med TV 2.
Der er omvendt stor glæde i den tyske lejr hos Nico Schlotterbeck, der fik underkendt et mål til 1-0.
– Vi har tændt en gnist i landet. Når noget kommer udefra, så er man glad, for så kan man bruge det som katalysator på banen. Vi spiller med eufori, vi spiller for sjov – det er det bedste ved fodbold, lyder det fra Schlotterbeck ifølge Daily Mirror.
UEFA har efterfølgende udsendt et kommuniké, hvor man forsvarer kendelsen om hands.