Pione Sisto i chokskifte?
Den kommende sommer kan blive afgørende for 30-årige Pione Sisto, der nu ser ud til at stå foran et farvel til Aris Thessaloniki.
Ifølge flere græske medier nærmer den tidligere danske landsholdsspiller sig et klubskifte, selv om ingen parter endnu har sat deres underskrift på en aftale.
Selv om Sisto på det seneste har fået mere spilletid, vurderer mediet Athletiko (via Tipsbladet) at han ikke indgår i klubbens planer for den kommende sæson.
Han har ét år tilbage af sin kontrakt, men opholdet i Grækenland har været præget af uforløst potentiale og begrænset indflydelse på holdets resultater.
Derfor har Aris efter sigende givet grønt lys til, at den FC Midtjylland-uddannede spiller kan finde en ny destination.
Pione Sisto tæt på exit
En overgang har Sistos løn – angiveligt omkring 4,5 millioner kroner om året – været en hæmsko for interesserede klubber, men nu skulle forhandlingerne være lettere at gennemføre.
Flere rygter peger på, at en retur til Tyrkiet kan være i spil, da han tidligere har spillet for Alanyaspor, men konkrete aftaler er endnu ikke offentligt kendt.
Ifølge mediet Sfina tyder alt dog på, at et nyt kapitel i den teknisk stærke danskers karriere er lige på trapperne.
Manchester United gør klar til et sensationelt transfervindue denne vinter. Her får du overblikket over de mange stjerner, der er rygtet til Old Trafford. Læs mere.
1,2 milliarder kroner: De næste Liverpool-transfers er nu afsløret.



















