Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Opgivende Pochettino reagerer på ydmygelse

Af Morten Bruun Jørgensen
24.04.2024 Kl. 09:09

Det endte som en gedigen ydmygelse for Chelsea tirsdag aften ude mod Arsenal.

5-0 stod der på måltavlen, og opgøret sluttede med, at hjemmeholdets fans hånende råbte olé hver gang, at Chelsea-spillerne lykkedes med en aflevering. 

Der var klasseforskel på de to London-mandskaber, og efter opgøret var Mauricio Pochettino enormt skuffet over, hvad han havde set sine spillere levere. 

– Det er ikke svært at forklare. Alle kunne se, at vi ikke konkurrerede fra begyndelsen af kampen, sagde Pochettino ifølge BBC.

– Efter vi indkasserede var holdet uden rygrad. Jeg er så skuffet over starten, fordi vi burde have haft fuld energi og være i stand til at yde bedre. 

– Vi var ikke aggressive og koncentrerede os ikke i situationer, hvor det er nemt at finde en løsning. Det er derfor, at jeg er så skuffet.  

Chelsea var ellers kommet ind til kampen med en fornuftig stime i Premier League. Otte kampe på stribe havde The Blues ikke tabt. 

Derudover havde Chelsea-spillerne lørdag leveret en god præstation i FA Cup-semifinalen mod Manchester City. 

På Emirates Stadium var der dog ikke meget at komme efter for de blåklædte Chelsea-spillere. 5-0 var sæsonens største nederlag. 

Chelsea er på niendepladsen i tabellen, mens Arsenal er nummer et. 

Læs også: Thiago Silva har aftale med ny klub på plads

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce