Morten Bruun udpeger Danmarks plan B
Kasper Hjulmand har en plan B.
Det fortalte han på fredagens pressemøde, hvor han blev bedt om at svare på, hvad han vil gøre, hvis Christian Eriksen ikke kan spille mod Tyskland.
Fredag har Eriksen været isoleret fra de øvrige danske landsholdsspillere, fordi han har døjet med maveproblemer.
Men hvad er så landstrænerens plan B? Det løftede han ikke sløret for, men TV 2-ekspert Morten Bruun har givet sit bud.
Den tidligere landsholdsspiller tror, at det betyder spilletid til både Thomas Delaney og Christian Nørgaard, da Morten Hjulmand er i karantæne.
– Så kan man spørge sig selv, om det ikke vil komme til at koste noget kreativitet? Og jo, men det vil det gøre uanset hvad, for man kan ikke erstatte Christian Eriksen en til en, siger Morten Bruun til TV 2.
– Det er umiddelbart den løsning, som jeg tror, Kasper Hjulmand vil gå med, for ellers skal man jo revolutionere holdet på 24 timer.
På pressemødet fortalte Hjulmand dog, at Eriksen er i bedring og støder til de øvrige landsholdsspillere på hotellet i Dortmund fredag aften.
Landstræneren regner også med, at Eriksen er i stand til at spille – men det nu altid rart at have en plan B.
Forventede startopstillinger: Tyskland – Danmark