Det danske landshold har gennem tiderne mødt 91 forskellige lande, så det hører til sjældenhederne med en landskampmodstander, som Danmark aldrig tidligere i historien har konfronteret. Men det er tilfældet med Den Demokratiske Republik (DR) Congo, som danskerne står over for onsdag i belgiske Liége. 

Landskampen er ikke just en af de vigtigste i dansk fodboldhistorie, og den tjener, for Danmarks vedkommende, udelukkende til at optjene point til verdensranglisten. Congoleserne derimod ”varmer op” til VM-slutrunden i Nordamerika.

Der har været nogen polemik om hvorvidt opgøret overhovedet burde gennemføres, eftersom der er et igangværende ebola-udbrud i det centralafrikanske land. Det er da også mere sådanne rapporteringer der optager spalteplads i danske medier, når der refereres fra et land, der har en særdeles barsk historie. 

DR Congo – ikke at forveksle med nabolandet Republikken Congo (eller Congo Brazzaville) blev koloniseret i slutningen af 1800-tallet som et personligt forretningseventyr for den belgiske konge Leopold 2., der kynisk og brutalt underkuede stammerne og udsugede landets værdifulde mineraler. 

Senere blev navne som Fabrice Lumumba og Moshe Tshombe forsidestof i alverdens nyhedsmedier da Congo blev selvstændigt i 1960’erne, og i det hele taget har landet haft en omtumlet og blodig historie.

I fodboldmæssig henseende har Afrikas næststørste land (efter Algeriet) haft vanskeligt ved at markere sig. I 1974 deltog man for første – og hidtil eneste – gang ved en verdensmesterskabsslutrunde, dengang under navnet Zaire, men tre klare nederlag til Skotland, Jugoslavien og Brasilien blev det fattige udbytte. Ved AFCON-mesterskaberne har Congo senest en fjerdeplads i 2023 og en 1/8 finale i 2025, hvor man tabte til Algeriet. Men lige nu har congoleserne deres vel nok stærkeste internationale landshold i den nationale historie. 

DR Congo har spillet 17 landskampe i 2025-26 med et særdeles fint udbytte. Bortset fra AFCON-nederlaget har man kun tabt 1 gang; mod Senegal i VM-kvalifikationen. Faktisk er 13 af de 17 opgør vundet. Senest lykkedes det, efter forlænget spilletid, at slå Jamaica i en VM-playoff match, der blev afviklet i mexicanske Guadalajara. 

Det er muligt, at der grines lidt herhjemme over udsigten til at møde Congo, men holdet er bestemt ikke ueffent.

Congo ser stærke ud

Forsvarsveteranen Chancel Mbemba fra franske Lille har spillet 107 landskampe (national rekord), og han har selskab i defensiven af en anden rutineret herre, Arthur Masuaku fra Lens, og to mand fra den engelske liga: Aaron Wan-Bissaka fra West Ham og Burnleys Axel Tuanzebe. Førstekeeper er den 31-årige Lionel Mzazi fra Le Havre.

På midtbanen er der også flere rutinerede spillere at vælge imellem for den franske landstræner, Sebastien Desabre, for eksempel Samuel Moutoussamy fra græske Atromitos, Meschak Elia fra Alanyaspor og Charles Pickel fra Espanyol. Den livlige Nathanäel Mbuku fra Montpellier kan blive interessant, og så har man en bomstærk 21-årig Sunderlandspiller i det centrale maskinrum, Noah Sadiki. Det tidligere Chelsea-talent, Gaël Kakuta, er med i truppen, men forventes ikke at spille nogen hovedrolle.

VM-forwardkæden bliver formentlig udgjort af erfarne Cédric Bakambu fra Betis og Newcastleangriberen Yoanne Wissa. Sidstnævnte har dog haft en skidt sæson med mange skader.

Ved slutrunden skal Congo møde Portugal, Colombia og Uzbekistan, og det er i alt fald overordentlig sandsynligt, at Desabres mandskab, ”Leoparderne”, kommer til at klare sig en hel del bedre end ved landets sidste VM tilbage i 1974. 

Hvad skal danskerne med denne testkamp?

Man kunne måske godt have forventet, at Brian Riemer havde udtaget flere af de spillere der normalt står i anden eller tredje række, men landstræneren har tydeligt truffet et valg der indikerer, at de to landskampe mod Congo og Ukraine skal bruges til at få sluttet denne del af sæsonen af på en solid facon. Der er – med andre ord – en masse uheld og modgang, der skal revancheres. 

Det bliver interessant at se debutanten Jacob Trenskow fra Heerenveen, der har haft en fremragende sæson i Holland, og der er et længe imødeset comeback til Andreas Christensen, ligesom Jens Stage får chancen denne gang. 

Det er yderst glædeligt, at Patrick Dorgu er kommet så stærkt igen efter sin langvarige skade, og så bliver det enormt spændende at følge William Osula, der på det seneste har brændt Premier League banerne af med sin kolossale hurtighed. 

Adskillige af de danske profiler står overfor et spændende transfervindue. Der er nok ingen tvivl om, at lysten til at spille i 2. Bundesliga i næste sæson for Wolfsburgspillerne, ikke er specielt attraktivt. Mon ikke at Christian Eriksen (der i øvrigt har vist høj kvalitet) og Joakim Mæhle (der fik en meget uheldig hovedrolle i nedrykningsdramaet mod Paderborn med et rødt kort) finder nye klubber?

Også de to føromtalte; AC og Stage, er formentlig på vej til nye adresser, hvilket nok også gælder for Morten Hjulmand, Victor Froholdt og måske også anfører Pierre-Emile Højbjerg. Desuden har der længe været spekuleret i hvor Rasmus Højlund har sin fremtid, og hvad med Albert Grønbæk og Kassper Høgh? Der er således muligheder for at vise sig frem på en positiv måde. 

Måske bliver landskampen ikke så kedelig endda.