England overså ham ikke – han valgte dem selv fra
Mark Thomas Lawrenson blev egentlig født i Preston, men accepterede som 19-årig et tilbud om at spille for det irske landshold, idet man udnyttede den såkaldte “Granny rule”. Lawrenson havde nemlig en bedstefar der var født i Irland.
Irlands import
Når talen falder på de britisk/irske spillere og deres muligheder for at skifte nationalitet – i alt fald fodboldmæssigt – så handler debatten oftest om folk som Declan Rice og Jack Grealish, der har valgt Irland fra for at repræsentere England. Men ”trafikken” er meget ofte gået den anden vej. Se blot på denne liste over spillere, der er født uden for Irland, men har ønsket at optræde for den grønne ø:
Allan Kelly, Shay Brennan, Phil Babb, Mick McCarthy, Andy Townsend, Alan McLoughlin, Jason McAteer, Kevin Kilbane, John Aldridge, Tony Cascarino, Tony Galvin, Chris Hughton, Jim McDonough, David Kelly, David O’Leary, Kevin O’Callaghan, Terry Phelan, Gerry Peyton, Michael Robinson, Terry Mancini, Kevin Sheedy, og Ray Houghton. Der er hundredvis af landskampe i den flok. Og det er kun nogle af dem som bl.a. den gamle irske landstræner Jack Charlton fik iklædt Eires nationalmandskabs grøn/hvide dress.
Præst? Nej tak!
I 1977 var Mark Lawrenson en talentfuld forsvarsspiller i Preston North End. Moren ville gerne have haft at han var blevet katolsk præst, men han så ikke sig selv i cølibat osv.
Mark debuterede samme år på det irske landshold mod Polen på Dalymount Park. Han oplevede at blive flyttet en del rundt på landsholdet, idet Irland i forvejen rådede over en række dygtige centerforsvarere, og det kom til at betyde, at man aldrig fik helt optimalt udbytte af Marks kvaliteter. Om han da fortrød, at han ikke havde holdt fast i sin fødselsret til at repræsentere England, skal jeg ikke kunne sige, men det er i alt fald et faktum, at han med tiden etablerede sig som en af britisk fodbolds dygtigste og klogeste forsvarsspillere.
Han var med mod Danmark i den underholdende EM-kvalifikationskamp i Idrætsparken i 1978 (3-3). Og han var også med i de to VM-opgør i 1984 og 85, hvor Danmark vandt med 3-0 og 4-1. Samlet spillede han 39 landskampe for sit ”adopterede” land (5 scoringer).
Lawrenson fik en transfer til Brighton i 1977, og blev også en succes i det sydengelske. The Seagulls havde en god periode i tiden omkring 1980. Klubben rykkede op i den bedste række i 1979 og undgik nedrykning flere år i træk. Det var med folk som irerne Tony Grealish og Michael Robinson, foruden fighteren med pandebåndet Steve Foster og den gamle Liverpool-skytte Jimmy Case.
I 1981 var Brighton imidlertid i økonomisk krise og tvunget til at sælge ud af spillertruppen. Det udnyttede den snu Bob Paisley, der så en stor kommende stjerne i Lawrenson. Den gamle fik ret.
Kanonforsvar i Liverpool
Efter en 900000£ rekordtransfer (for en forsvarsspiller) til Anfield i 1981, slog Lawrenson den engelske landsholdsspiller Phil Thompson af holdet hos The Reds, og frem til 1988 medvirkede den naturaliserede irer til 5 engelske mesterskaber, 1 FA Cup, 3 Liga Cupper og 1 Europa Cup for mesterhold. Samarbejdet i det centrale forsvar med skotske Alan Hansen er – helt fortjent – blevet historisk legendarisk. I de to defensive klipper rådede Liverpool FC over en af de mest spilintelligente forsvarsduoer i engelsk fodbolds historie.
Mark opnåede 356 kampe for Liverpool. Der er ikke skygge af tvivl om, at han var blevet stamspiller for England, hvis han havde taget en anden beslutning som 19-årig i Preston.
Efter den aktive karriere var han en kort overgang manager i Oxford og Peterborough, og arbejdede derefter i mange år for BBC som fodboldkommentator/ekspert, men blev sagt op i 2022, hvilket Lawrenson selv mente var et led i den voksende “wokisme”. Han fik diagnosticeret cancer for nogle år siden, men er i dag helt rask.
