Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Første Iraola-signing: Superstjerne til 1,1 milliard siger ja til Liverpool

02.06.2026 Kl. 12:03

Blot få dage efter fyringen af Arne Slot, er den kommende manager, Andoni Iraola, i gang med at eksekvere en historisk transferplan. Flere spillere står til at forlade Anfield i et gigantisk generationsskifte, mens en af Europas mest eftertragtede offensive stjerner til over en milliard kroner har sagt ja til et skifte.

Lørdag faldt øksen på Anfield. Efter en dybt skuffende sæson, hvor Liverpool måtte nøjes med en femteplads i Premier League, valgte klubbens amerikanske ejere, FSG, at fyre hollandske Arne Slot.

Men ejerne spilder ikke tiden. Forhandlingerne med Andoni Iraola har ifølge flere medier været yderst positive, og spanieren forventes officielt præsenteret inden for få dage.

Iraola ankommer dog ikke for at hygge sig. Det store medie ESPN har netop afsløret den storstilede masterplan, som den kommende manager bringer med sig. Svingdøren kommer til at rotere med en hastighed, man sjældent har set magen til på Merseyside.

De skal ud

Liverpool har allerede officielt bekræftet, at klubikoner som Mohamed Salah, Andy Robertson og senest forsvarsgeneralen Ibrahima Konaté forlader klubben denne sommer. Men flere afgange vil følge.

Ifølge ESPN er Iraola klar til at skære helt ind til benet for at skabe et yngre, mere dynamisk mandskab. Det betyder, at yderligere fire navne nu er sat på salgslisten i form af Alisson Becker, Curtis Jones, Federico Chiesa og Joe Gomez.

Når der ryddes så voldsomt ud, efterlader det naturligvis enorme huller i truppen. Men Iraola har allerede udpeget de fem specifikke stjernekøb, der skal genrejse Liverpool, og den største fisk har netop bidt på krogen.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Alisson er en af de spillere, der skal væk fra Liverpool, lyder det.
Alisson er en af de spillere, der skal væk fra Liverpool, lyder det. Foto: EPA/ADAM VAUGHAN

Milliard-stjerne siger ja til Liverpool

Liverpool har febrilsk ledt efter den næste globale superstjerne til højrekanten, efter at Salah i den seneste sæson gled længere og længere væk fra holdet. Valget er faldet på 19-årige Yan Diomande, der har bjergtaget hele Europa efter sin gennembrudssæson i RB Leipzig.

Det tyske medie Bild rapporterer, at Leipzig vil kræve cirka 1,1 milliarder danske kroner for kometen. Men Liverpool har netop fået en fordel.

Den franske FootMercato-journalist Santi Aouna afslører nemlig, at Diomande officielt har givet grønt lys til at skifte til enten Liverpool eller PSG denne sommer. Agenten har allerede holdt de første afgørende møder, og Diomande er klar til at træde direkte ind som det nye offensive omdrejningspunkt på Anfield.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Yan Diomande har angiveligt sagt ja til Liverpool.
Yan Diomande har angiveligt sagt ja til Liverpool. Foto: REUTERS/Luc Gnago

Skulle Diomande-handlen mod forventning trække i langdrag, spøger PSG’s Bradley Barcola og West Hams Jarrod Bowen, der er blevet billig efter klubbens nedrykning til Championship, som alternativer.

Defensivt røverkøb

Iraola stopper dog slet ikke ved angrebet. Den spanske træner har udtrykt stor bekymring over Jeremie Frimpongs defensive mangler og Conor Bradleys fysiske holdbarhed på højre back. Løsningen er fundet i Inter, hvor den hollandske landsholdsprofil Denzel Dumfries kan hentes for blot 187 millioner kroner grundet en speciel frikøbsklausul.

Endelig vil Iraola sprøjte litervis af power og energi ind på midtbanen. Her er Crystal Palaces komet, Adam Wharton, det absolutte drømmemål. The Eagles vil dog kæmpe med næb og klør for at beholde deres juvel og forventes at kræve over 700 millioner kroner for at slippe ham.

Andoni Iraola har ikke engang haft sin første arbejdsdag på Anfield endnu, men han er allerede i gang med at ændre Liverpools historie voldsommere end nogen anden manager i dette årtusind.

LÆS OGSÅ: Ibrahima Konaté til Manchester United? Chokerende bud afsløret

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce