Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Overblik: Her er alle Haalands rekorder denne sæson

Af Morten Bruun Jørgensen
04.05.2024 Kl. 21:01

Siden Erling Haaland er kommet til Premier League, har han slået den ene rekord efter den anden. Der skulle da heller ikke engang gå 45 minutter, inden han slog en ny rekord i 2023/24-sæsonen. 

I denne artikel skaber vi et overblik over de rekorder, som den norske stjerneangriber har slået i denne sæson. 

  • I første runde blev han den første spiller nogensinde til at score både det første og det andet mål i en Premier League-sæson, da han scorede til 1-0 og 2-0 mod Burnley.  
     
  • Erling Haaland har været involveret i 50 scoringer (41 mål og ni assists) i bare 39 kampe i Premier League, og dermed overgår han Andrew Cole i at blive den hurtigste spiller til at opnå 50 mål og assists i turneringen. Den tidligere Manchester United-spiller brugte 43 kampe til det. Det var en rekord, som Haaland opnåede i fjerde runde. 
     
  • I fjerde runde blev Haaland også den hurtigste spiller til at score 40 mål i Premier League. Det opnåede han på 39 kampe. Tidligere delte Alan Shearer og Andrew Cole rekorden på 45 kampe for 40 mål. Haaland nåede endda op på 42 scoringer i 39 kampe med sit hattrick mod Fulham.
  • Den 25. november 2023 scorede Haaland sit Premier League-mål nummer 50. Det brugte han blot 48 kampe på. Dermed overgik han Andy Cole, som brugte 65 kampe på det.
  • I slutningen af november blev Haaland den hurtigste spiller til at opnå 40 mål i Champions League. Han skulle blot bruge 35 kampe og snuppede rekorden fra Ruud van Nistelrooy, som brugte 45 kampe på det. Samtidig overgik han også Kylian Mbappé som den yngste til at lave 40 mål.
  • Mod Brentford den 20. februar 2024 fik Haaland scoret. Dermed har han nu nettet mod alle 21 Premier League-klubber, som han har spillet mod. Det er kun Harry Kane, som tidligere også har præsteret det. Englænderen scorede mod alle 32 Premier League-klubber, han mødte.
  • Mod Luton i FA Cuppens femte runde scorede han fem mål, og han blev dermed den første Manchester City til at score fem mål i en kamp to gange. Første gang var mod RB Leipzig i Champions League i 2022/23-sæsonen.
  • Den 4. maj 2024 nåede han op på 25 scoringer i Premier League denne sæson, da han scorede fire gange mod Wolverhampton. Dermed er han den første spiller i ligaens historie, som opnår mindst 25 scoringer i sine første to sæsoner i ligaen.
  • Haaland scorede hattrick i første halvleg mod Wolverhampton den 4. maj, og han den første ikke-engelske spiller til at opnå det to gange. Kun to spillere har udover Haaland scoret to hattrick i første halvleg. Det er Andy Cole og Michael Owen.

Læs også: VIDEO: Haaland scorer for fjerde gang

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce