Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sensationel byttehandel: Osimhen på vej til Premier League?

Af Emil Plovgaard
05.05.2024 Kl. 10:03

I de kommende måneder er der mange, der vil lægge mærke til enhver hentydning fra Victor Osimhen fra Napoli.

Den nigerianske angriber rygtes til diverse storklubber, og det lader ikke til, at Gli Azzurri, som vandt Serie A i 2023, kan holde meget længere på bomberen.

Også Chelsea viser interesse for nigerianeren, lyder det nu. Ifølge den anerkendte italienske journalist Gianluca di Marzio, kan The Blues indgå i en aftale til omkring 80 til 90 millioner euro, der samtidig vil sende Romelu Lukaku og en anden spiller til det sydlige Italien.

Siden skiftet til Napoli fra Lille, er det blevet til 75 mål i 130 kampe for den nigerianske landsholdsspiller.

Chelsea har i en del år efterhånden manglet en naturlig målscorer, og i denne sæson har man været meget afhængige af Cole Palmers evne til at lave mål.

Offensivspillere som Raheem Sterling, Noni Madueke og Mykhailo Mudryk har ikke formået at imponere.

Klubbens manager, Mauricio Pochettino, håber, at Palmer igen kan score 20 mål i næste Premier League-sæson, mens noget af presset smides over på Osimhen. Tidligere har det ellers lydt, at Osimhen var millimeter fra en aftale med Paris Saint-Germain. Læs mere her.

Læs også: Tidl. City-spiller kæmper – har 17 kroner på kontoen

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce