Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Røverkøb: Liverpool kan lande 'sommerens signing'

Af Emil Plovgaard
05.05.2024 Kl. 10:20

Liverpool kan være på vej mod et større forbrug til sommer for at give klubbens kommende manager Arne Slot de bedste forudsætninger i hollænderens første sæson på Anfield.

Det ventes, at Slot bliver ny manager for The Reds, efter at klubben og Feyenoord angiveligt er blevet enige om en overgangssum for hollænderen.

Selvom Slot endnu ikke er ankommet til Liverpool, er der nok at se til. Thiago og Joël Matip forlader efter alt at dømme klubben, når deres kontrakter udløber i slutningen af sæsonen.

Samtidig er der kun et år tilbage af kontrakten hos Mohamed Salah, Virgil van Dijk og Trent Alexander-Arnold.

En række hollandske spillere er allerede blevet sat i forbindelse med et skifte til Liverpool, herunder Teun Koopmeiners fra Atalanta.

Tre andre Premier League-klubber er også interesseret i den hollandske midtbanestjerne, men ifølge den anerkendte journalist Dean Jones, kan Liverpool gøre et reelt røverkøb, såfremt man formår at lande en aftale med Koopmeiners.

Newcastle, Chelsea og Arsenal lurer – ifølge Jones – således også på hollænderen, selvom det ventes, at Juventus fører kampen om hans underskrift.

Koopmeiners kan blive en af sommerens bedste signings, mener Jones.

– Koopmeiners er en, man skal holde øje med her i slutningen af sæsonen, for han ønsker at skifte, og hvis Juventus-skiftet ikke kommer i stand, er der en stor sandsynlighed for, at han skifter til Premier League.

– Arsenal har kigget på ham, og det samme har Liverpool.

– Newcastle har også været sat i forbindelse med ham, men den interesse er blevet kølet ned for nylig, og man kan aldrig udelukke Chelsea, for de har kigget på ham tidligere.

– Hans prisskilt er på omkring 375-450 millioner kroner, og for mig at se er han et absolut røverkøb.

– Han vil blive en af de bedste signings denne sommer, lyder det fra Jones til GiveMeSport.

Koopmeiners er en alsidig herre, da han kan spille på den defensive og offensive midtbane, mens han også kan dække ind på den centrale midtbane. Det gør ham til en ideel spiller for The Reds, der kæmper med om fire trofæer i stort set hver eneste sæson.

Koopmeiners har haft noget af en sæson i Bergamo, hvor han står noteret for 14 mål og fem oplæg på tværs af samtlige turneringer.

Læs også: Tre Feyenoord-spillere Liverpool kan bruge

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce