Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Danmark kan miste Arsenal-guldfugl: ‘Skridt skal tages’

Af Emil Plovgaard
05.05.2024 Kl. 12:25

28 mål i 16 kampe.

Det er, hvad Chizodie Obi-Martin står noteret for på Arsenals U18-mandskab, og derfor har han selvsagt skabt store overskrifter.

Obi-Martin er født og opvokset i Danmark, men alligevel risikerer DBU at miste ham, for den blot 16-årige angriber er nemlig også berettiget til at kunne spille for Nigeria og England.

Talentchef i DBU, Kenneth Heiner-Møller, tager dog situationen med ophøjet ro, selvom han anerkender, at der stadig er nogle skridt, der skal tages i retning af at sikre sig Obi-Martin i fremtiden.

– Vi har en rigtig fin kontakt med Chido, og vi var på besøg hos ham i London for et par måneder siden og så på, hvad de næste skridt skal være. Som så mange andre på hans alder er han jo en talentfuld spiller, men der er stadig nogle skridt, der skal tages, og dem arbejder vi på, siger Kenneth Heiner-Møller, der er talentchef i DBU, til B.T.

Til mediet fortæller fodbolddirektør i DBU, Peter Møller, desuden, at man ikke er ude med de store salgstaler, og at dialogen er vejen frem.

Obi-Martin står endnu ikke noteret for en A-landskamp for Danmark, men det ville også kunne låse ham til Danmark i fremtiden. Tidligere har landstræner Kasper Hjulmand fortalt, at en udtagelse ikke er lige på trapperne, men at han følger med i Obi-Martins udvikling.

Lørdag fik Obi-Martin endnu en gang netmaskerne til at blafre. Læs mere her.

Læs også: Den danske komet: Et mix af Aubameyang og Haaland

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce