Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Erling Haaland var rasende

Af Emil Plovgaard
05.05.2024 Kl. 11:34

Erling Haaland scorede fire gange, da Manchester City lørdag nedlagde Wolves Premier League.

Den norske landsholdsspiller scorede hat-trick i første halvleg, og i anden halvleg sluttede han af med endnu et mål.

Pep Guardiola skiftede Haaland ud i anden halvleg, og det var ikke noget, der behagede nordmanden.

Til Sky Sports efter kampen, var der stor ros til Haaland fra ekspert Jamie Redknapp, der dog også mener, at nordmanden blev frustreret over at skulle forlade banen.

– Vi ønsker alle så meget af en offensivspiller, fra én spiller.

– Sommetider taler vi om den lille finesse og de berøringer, han måske ikke gør alt for godt.

– Men han er et dyr foran et mål, lyder det fra Redknapp.

Selvom han allerede havde scoret fire mål og derfor kunne spares til den kommende kamp, var der tydelige frustrationer at spore hos Haaland over at være blevet fjernet som en af de 11 spillende hos City.

– Den mentalitet, han har. Han har scoret fire mål, og man kunne se, at han var rasende, da han var blevet taget ud. Edderspændt rasende.

– Han ville gerne have scoret flere mål. Mange af de spillere, jeg spillede sammen med, ville have taget imod at score fire mål, et stående bifald og så at kunne tage den med ro frem mod Fulham i næste weekend.

– Men han er bygget anderledes. Han er et fænomen, lyder det fra Redknapp til Sky Sports ifølge Daily Mail.

Erling Haaland har scoret 61 mål i 63 Premier League-kampe siden sommeren 2022.

En tidligere Manchester City-spiller er havnet i gevaldige problemer og har som følge heraf kun 17 kroner til rådighed – læs mere her.

Læs også: Overblik: Her er alle Haalands rekorder denne sæson

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce