Annonce
Annonce

Manchester United sender klar transferbesked til Tchouameni

08.07.2026 Kl. 08:43

Manchester United intensiverer jagten på en ny stjerne til midtbanen, men klubben har gjort én ting helt klar over for Aurélien Tchouaméni.

Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano bliver et skifte kun aktuelt, hvis den franske landsholdsspiller accepterer en lavere løn end den, han i dag får i Real Madrid.

Tchouaméni menes i øjeblikket at tjene omkring 2,25 millioner kroner om ugen inklusive bonusser. Det niveau ønsker De Røde Djævle ikke at matche. Samtidig mangler den engelske storklub fortsat grønt lys fra Real Madrid, før egentlige forhandlinger kan begynde.

Det fulde overblik: Her er VM-kvartfinalerne

Kæmpebud ventes afvist

Ifølge Indykaila News har Manchester United allerede sendt et bud på omkring 615 millioner kroner afsted. Meldingen er dog, at Los Blancos forventes at afvise tilbuddet.

Tidligere har transferjournalisten Ben Jacobs oplyst, at den spanske storklub kan være villig til at lytte til bud i størrelsesordenen 613 millioner kroner, men der er fortsat ingen tegn på, at en handel er tæt på.

Hævnen er sød: Belgien håner Donald Trump efter USA’s VM-exit

Real Madrid sidder med de bedste kort på hånden

Tchouaméni ønsker angiveligt selv at blive i Madrid. Samtidig afhænger situationen også af cheftræner José Mourinhos planer for den kommende sæson.

Manchester United har allerede misset flere midtbanemål denne sommer og ser fortsat franskmanden som en topprioritet. Her er både Mateus Fernandes og Sandro Tonali rykket til Tottenham i to rekordhandler.

Real Madrid føler sig imidlertid ikke tvunget til at sælge, efter klubben har styrket truppen markant med flere profiler. Heriblandt Bernardo Silva.

Nu er det kommet frem, at Kylian Mbappé løber med de helt store overskrifter før VM-braget mod Marokko. Læs mere.

Ibrahimovic hylder kritisabel FIFA-beslutning under VM – fans går i flæsket på ham

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce