Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United sætter prisskilt på Greenwood

Af Jeppe Augustsen
29.04.2024 Kl. 20:28

Kan Mason Greenwood have en fremtid i Manchester United?

Det er stadig en mulighed, hvis man skal tro den engelske avis The Times.

Såfremt Manchester United ikke modtager bud i det kommende transfervindue, der tilfredsstiller dem, vil ham muligvis blive inkluderet i truppen til næste sæson.

Dog håber klubben stadig på at sælge ham, da det vil åbne andre muligheder for investeringer på holdet.

Ifølge The Times har Juventus interesse i den 22-årige engelske angriber, men det er uvist, om de har midlerne eller vil betale den pris, som Manchester United kræver.

De Røde Djævle krævede i omegnen af 260-350 millioner kroner for Mason Greenwood sidste sommer, hvor de havde taget in mente, at han ikke havde spillet fodbold i 20 måneder.

I sommer blev han så udlejet til Getafe, hvor han spillet fast for det spanske mandskab. I 28 ligakampe er det blevet til otte mål og seks assists.

Disse præstationer gør, at Manchester United vil kræve omkring 350 millioner kroner for ham til sommer, melder avisen.

Manchester United skal formentlig forvente, at det kun er udenlandske klubber, der vil købe Mason Greenwood, og her er det begrænset med klubber, som har pengene til at købe én spiller for det beløb.

Mason Greenwoods kontrakt med De Røde Djævle gælder frem til 2025, men klubben har en option på at forlænge den med yderligere et år.

Læs også: Hele United-truppen er til salg – kun tre er urørlige

INFOBOKS

Mason Greenwood-sagen

I starten af 2022 blev Mason Greenwood arresteret og sigtet for voldtægtsforsøg, seksuelt overgreb og trusler mod sin ekskæreste.

Kort efter blev han suspenderet af Manchester United.

Da sagen stod til at skulle for retten omkring et år senere, blev alle anklager droppet, da et hovedvidne ikke ville vidne for anklagemyndigheden.

Manchester United indledte herefter en intern undersøgelse af sagen, og efter flere måneder besluttede klubben, at han ikke skulle være en del af klubben, men ville hjælpe ham videre i sin karriere.

I sommer blev han så udlejet til Getafe for resten af sæsonen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce