Manchester United presser på for Chelsea-signing
Erik ten Hag fortsætter som manager i Manchester United.
Klubbens spillere er i øjeblikket på sommerferie, men træningen genoptages den 8. juli.
De Røde Djævle er ude efter store navne i forbindelse med en større genopbygning denne sommer, der især udføres af Sir Jim Ratcliffe og INEOS.
Men også ungdommen er en prioritet for United, og her vil United efter sigende gå efter Chelseas Yahya Idrissi.
Også Newcastle kobles sammen med den 16-årige midtbanespiller, og det kan sætte gang i en større transfersaga. Det skriver mediet HITC.
Chelsea ønsker ligeledes at holde på den 16-årige marokkaner, og derfor har man tilbudt ham en professionel aftale.
Derudover er der interesse fra flere udenlandske klubber, så Chelsea har nok at se til, såfremt de ønsker at beholde Idrissi i egne rækker, hvilket det lyder til.
Men fremtidsmulighederne er ikke gode for Idrissi på Stamford Bridge, hvor han skal forbi otte spillere, før der kan blive tale om spilletid. Lige nu er Enzo Fernandez, Lesley Ugochukwu, Carney Chukwuemeka, Cole Palmer, Moises Caicedo, Cesara Casadei og Romeo Lavia alle foran ham.
Derudover er en signing af Omari Kellyman fra Aston Villa efter sigende nært forestående.
Erik ten Hags mandskab har allerede taget afsked med spillere som Anthony Martial og Raphaël Varane. Andre spillere, såsom Casemiro, Sofyan Amrabat, Aaron Wan-Bissaka og en del andre er blevet sat i forbindelse med et exit.
Manchester United har en god stamme af ung spillere på vej. Kobbie Mainoo, Rasmus Højlund, Alejandro Garnacho og Willy Kambwala blev alle forsynet med en god portion spilletid i den netop overståede sæson.
Den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano er desuden kommet med spændende nyt om Napoli-stjernen Victor Osimhen.