Manchester United har Hjulmand-plan klar
Brentford er længe blevet kaldt danskerklubben i Premier League, men det kan muligvis snart ændre sig.
Det forlyder nemlig, at en tredje dansker kan være på vej til Manchester United.
Morten Hjulmand er på blokken hos Erik ten Hag, og det meldes nu i portugisisk avis, at De Røde Djævle har en plan klar.
Correio da Manhã beretter, at Manchester United er klar til at intensivere jagten på den danske midtbanespiller, hvis de ikke kan nå til enighed med PSG omkring Manuel Ugarte.
Manuel Ugarte er i de seneste uger blevet rygtet til Old Trafford, men på nuværende tidspunkt er PSG og Manchester United ikke nået til enighed.
Og såfremt en handel glipper står Manchester United klar til at rykke på Morten Hjulmand.
Det meldes ikke, hvor meget der skal til for at lokke danskeren væk fra Sporting Lissabon, men der skal formentlig et stort bud til.
Morten Hjulmand er blevet en nøglespiller for det portugisiske mandskab, og i sin kontrakt har han angiveligt en frikøbsklausul på 613 millioner kroner.
Læs også: Ny melding: Chido Obi-Martin har udpeget sin næste klub