Landsholdsspiller i fodbold og håndbold
I dag ville det være komplet umuligt. Men før i tiden var det ikke enestående, at en spiller kunne komme på landsholdet i flere forskellige idrætsgrene, endda på samme tid. Det hænger selvfølgelig sammen med at fx fodbold og håndbold blev dyrket i hver deres perioder af året, og med forholdsvis små overlap.
Georg Dahlfeldt fra AB (og HG) er et af de fineste eksempler på en ”dobbelt” landsholdsspiller.
Dahlfeldt spillede sammen med Knud Lundberg, der som bekendt også spillede på landsholdet i begge idrætter (og endda også i basketball), og i en årrække udgjorde de to et stærkt samarbejde i AB som højre wing respektive innerwing. De blev danske mestre med AB i 1943, 1945 og 1947, og vandt KBU’s traditionelle pokalturnering i 1942, 44, 45, 49 og 50.
Dahlfeldt var et fysisk pragteksemplar og var i besiddelse af et dunderskud – formentlig det hårdeste i dansk fodbold i den epoke. Han var ikke bleg for at fyre af fra 30-40 meters afstand. Ifølge Knud Lundbergs krønike Dansk Fodbold 1, blev den overvældende skudstyrke imidlertid Dahlfeldts store ulempe. Denne spidskompetence betød nemlig at han blev placeret i angrebet, på højre fløj. Og på den plads konkurrerede han med spillere fra andre klubber, fx Johannes Pløger og Helmuth Søbirk, der var langt dygtigere rent teknisk og derfor blev foretrukket på landsholdet.
Debuterede som 31-årig
Først sent i karrieren blev Georg Dahlfeldt flyttet ned som højre halfback, hvor hans store arbejdsradius og fysiske styrke for alvor kom til sin ret. Han nåede at danne halfbackpar med Iven Jensen, inden denne rejste til Bologna i 1949. I det samarbejde var Ivan den defensive halfback, mens Dahlfeldt var den mere konstruktive. Ligesom man så det på landsholdet, hvor Ivan Jensen og Axel Pilmark havde samme rollefordeling, og som vi senere så det med Bent Hansen og Flemming Nielsen i 1960.
Halfbackrollen blev udfyldt med så høj kvalitet, at Dahlfeldt – som 31-årig – blev udtaget til A-landsholdet i 1950, i en kamp mod Finland i Helsinki som Danmark vandt med 2-1. Det var i den kamp, hvor finnerne jublede lidt for længe over en scoring, så Knud Lundberg kunne sende Holger Seebach af sted med en hurtig igangsætning, og inden hjemmeholdet var kommet på plads, havde Seebach scoret sejrsmålet.
Pressen var knapt så begejstret over spillet, men til gengæld imponeret over de to halfbacks, den debuterende veteran Georg Dahlfeldt og makkeren, den kloge Frem’er, Hans Colberg.
I resten af 1950 kæmpede Dahlfeldt med Esbjergs Erik Terkelsen om pladsen på landsholdet. AB’eren blev udtaget til yderligere 3 landskampe, men alle endte desværre trist. Danmark tabte 1-4 til Jugoslavien, 0-4 til Sverige og 1-5 mod Østrig. I samtlige kampe fik Georg Dahlfeldt imidlertid pæn kritik af pressen. Især i nederlaget mod svenskerne i Stockholm, hvor man konstaterede at Dahlfeldt ikke havde holdt sig tilbage med behjertede forsøg. Kanonskytten stod for 8 af de 12 danske skud på mål. Samme dag spillede B-landsholdet mod Sverige, og det fortæller noget om den massive interesse for naboopgørene, at den kamp blev overværet af 14000 tilskuere i Idrætsparken.
Året efter nedtrappede Dahlfeldt på grund af arbejdsmæssige udfordringer. Han etablerede sit eget revisionsfirma og kunne ikke tage med på AB’s store tur til Asien. Siden spillede han på klubbens 2. hold, med undtagelse af et par comebacks når det kneb for klubben at skaffe en halfback med kvalitet. Dahlfeldt virkede igennem mange år som træner og leder i AB.
På håndboldlandsholdet spillede Dahlfeldt 18 landskampe fra 1938 til 1948, og han scorede i dem alle. 18 landskampe lyder ikke af meget nu til dags, men det var et betragteligt antal på en tid, hvor der blev spillet langt færre internationale opgør/turneringer.
Georg Frederik Birkedal Dahlfeldt døde i Farum i 2007.
