Farvel og tak: Dansker forlader Premier League
En dansker kommer med sikkerhed til at forlade Premier League med det samme.
Efter mange år i international topfodbold står Ole Nielsen nu over for et nyt kapitel i karrieren. Den erfarne talentspejder, der i fodboldkredse er kendt som “Ole Spion”, har meddelt, at hans tid i Everton slutter til sommer.
På sin LinkedIn-profil fortæller fynboen, at hans nuværende rolle som scout med ansvar for Skandinavien bliver nedlagt, og at han derfor forlader Premier League-klubben, når kontrakten udløber i juni 2026.
Det markerer afslutningen på hans anden periode den blå del af Liverpool, hvor han igen har været en del af klubbens scoutingapparat.
Mohamed Salah siger farvel til Liverpool: Her er afløseren
Færdig i Premier League
Ole Nielsen har gennem årene opbygget et stærkt navn i engelsk fodbold. Ud over Everton har han arbejdet for Newcastle og Leicester City, hvor han også havde roller som talentspejder.
Herhjemme har han blandt andet været chefscout i Odense Boldklub samt norske Brann.
Selv beskriver han opholdet i Everton som et privilegium og fremhæver ifølge Tipsbladet, at det har været en stor oplevelse at vende tilbage til klubben og arbejde sammen med en stærk scoutingafdeling.
Andetsteds er det kommet frem, at Lazio’s blonde dansker i form af Gustav Isaksen sælges for blot 225 millioner kroner. Læs mere.



















