Sæsonen er slut: Arsenal ramt af kæmpe chok før Champions League-finalen
Mens Arsenal kæmper for deres første Premier League-titel i årtier, er Mikel Artetas mandskab blevet ramt af en nyhed, der sender chokbølger gennem det nordlige London. Ben White forventes at misse resten af sæsonen efter en alvorlig knæskade, skriver det ganske velinformerede medie The Athletic.
Det bekræftes nu, at den 28-årige forsvarsspiller har pådraget sig en skade i det indvendige ledbånd, også forkortet MCL, i højre knæ. Dermed mister The Gunners en af deres mest rutinerede profiler til de afgørende kampe i Premier League-guldkampen og ikke mindst til Champions League-finalen mod Paris Saint-Germain den 31. maj.
“Det ser slet ikke godt ud”
Skaden opstod under søndagens dramatiske 1-0-sejr over West Ham, hvor White måtte lade sig udskifte allerede i første halvleg. Efter kampen lagde manager Mikel Arteta ikke skjul på sin bekymring over situationen.
– Det ser slet ikke godt ud. Det er et hårdt slag for ham og for os, lød den kortfattede men dystre melding fra Arsenal-træneren.
Forfulgt af uheld
Ben White har i denne sæson kæmpet sig tilbage i startopstillingen som højreback i fraværet af Jurrien Timber, men de sidste 18 måneder har været præget af skadesmodgang. Sidste sæson kostede en knæoperation ham tre måneder på sidelinjen, og siden da har småskader flere gange afbrudt hans rytme.
Netop som han havde genvundet sin plads og startet inde i fire af de sidste fem kampe, rammer uheldet igen på det værst tænkelige tidspunkt.
Transferbombe: AGF vil stjæle Superliga-stjerne i spektakulært kup



















