Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

'Fuldstændig skørt' - Én episode hjemsøger Klopp

Af Jeppe Augustsen
15.05.2024 Kl. 13:58

I flere sæsoner har Liverpool kæmpet med Manchester City om mesterskab, og det har primært været Manchester City, der har trukket det længste strå.

To gange har de vundet med ét point, mens der har været en sæson med to points forskel.

I et interview med Anfield Wrap ser han tilbage på den tætte kamp med Manchester City, hvor der er nogle episoder, som han særligt kan huske i de sæsoner med et point mellem dem.

Det gælder blandt andet et langskudsmål af Vincent Kompany mod Leicester i 2018/19-sæsonen i deres 37. kamp.

Derudover husker han også tilbage på en situation i 2021/22-sæsonen, hvor Everton ikke fik tildelt et straffespark efter en hændelse med Rodri.

Midtbanespilleren tog armen til hjælp i eget felt, men der blev ikke dømt straffespark til Everton, og The Toffees fik efterfølgende en undskyldning af dommerforbundet, PGMOL.

Og den situation går ikke i glemmebogen hos Jürgen Klopp.

– Den situation er efter min mening fuldstændig skør, indleder Liverpool-manageren til Anfield Wrap og fortsætter:

– Jeg kan ikke huske, hvor vi spillede, men hele holdet var i bussen. Everton mod Manchester City var i fjernsynet, og vi så den. Så sker det der.

– Alle i bussen råbte ‘hånd på’, og så ventede vi: “Vent… Dømmer han det ikke?”. Det er de her øjeblikke, man tænker på, men der er jo ikke så meget at gøre ved det, lyder fra Jürgen Klopp.

Læs også: Gigantisk bud på vej: Ronaldo vil have United-stjerne

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce