Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Erik ten Hag pressede på: Ville hente disse fire signings

Af Emil Plovgaard
14.06.2024 Kl. 16:33

Erik ten Hag pegede på fire signings, han gerne ville hente til Manchester United.

Men han fik dem ikke.

Sådan skriver The Athletic nu i en længere beretning om hollænderens første to år som manager hos De Røde Djævle.

Det ventes, at hollænderen nu bliver på Old Trafford efter heftige rygter om, at han skulle være fortid i klubben denne sommer.

Men klubbens nye medejer Sir Jim Ratcliffe og INEOS er tilsyneladende på samme bølgelængde, og faktisk ønsker man nu at forlænge med Ten Hag.

I sin første sommer ved roret hos United, ønskede Ten Hag at hente landsmanden Cody Gakpo til klubben fra PSV Eindhoven. Han var efter sigende tilgængelig for 354 millioner kroner.

Hollænderen syntes i særdeleshed godt om, at Gakpo var i stand til at spille på adskillige positioner, og han ønskede derfor at hente både Gakpo og Antony.

Gakpo skiftede dog senere til rivalerne fra Liverpool i den efterfølgende vinter.

Ten Hag pressede i sommeren 2023 på for at hente Harry Kane.

Ledelsen hos United ønskede dog ikke at indgå i forhandlinger med Tottenhams bestyrelsesformand, Daniel Levy, der er notorisk kendt for at være en hård hund på transferfronten.

Desuden følte man heller ikke, at Kane var prisen værd.

I stedet valgte man at betale 625 millioner kroner for danske Rasmus Højlund, der endte som topscorer i sin debutsæson, hvor han blev noteret for i alt 16 scoringer.

Ten Hag ønskede ligeledes at hente Declan Rice, og United tog da også kontakt til West Ham

Men i sidste ende skrev han under på en aftale med West Ham for 929 millioner kroner. Fokus skiftede i stedet på at hente Mason Mount i Chelsea.

Den fjerde signing, som Ten Hag meget gerne ville have haft fingrene i, er hollandske Denzel Dumfries. En byttehandel mellem hollænderen og Diogo Dalot blev efter sigende diskuteret.

Men begge klubber ønskede, at der blev sendt penge deres vej, og da Tyrell Malacia blev alvorligt skadet, var det nødvendigt at hente bredde ind.

Det er desuden kommet frem, hvorfor Manchester United valgte at afvise Mauricio Pochettino.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce