Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Derfor vil AGF-mesterskab være bedst for Danmark

06.05.2026 Kl. 12:47

Et dansk mesterskab til AGF vil ifølge data være det bedste for Danmark set ud fra indsamling koefficientpoint i næste sæson. 

Sådan lyder det fra X-profilen Football Meets Data, og lad os prøve at udfolde, hvorfor det hænger sådan sammen. 

På nuværende tidspunkt er Danmark på 13. pladsen over de bedste lande i Europa målt på koefficientpoint, og det vil fra 2027/28-sæsonen give fem danske pladser i Europa. 

Choktransfer: Manchester City kigger på Liverpool-profil

I den kommende sæson vil Danmark kun have fire pladser, fordi man har været uden for top 15 efter et par sløje år i Europa. 

Derfor vil AGF-mesterskab være det bedste

Hvis AGF vinder det danske mesterskab, har Football Meets Data regnet sig frem til, at Danmark vil få tre klubber i ligafasen i de europæiske turneringer. 

Med fire klubber i kvalifikationen skal de danske koefficientpoint indsamlet i næste sæson divideres med fire. Med tre hold til at samle point ind i ligafasen, vil det gavne Danmark. 

Et mesterskab til AGF vil gøre klubbens vej til ligafasen nemmere, end hvis aarhusianerne bliver nummer to efter FC Midtjylland. For i modsætning til FC Midtjylland vil AGF ikke være seedet hele vejen.  

Hvis FC Midtjylland bliver dansk mester, mener Football Meets Data, at der kun vil være to danske hold, som ender med at nå ligafasen. 

Alt dette bygger på data og sandsynlighed, og sådan behøver det nødvendigvis slet ikke gå i den virkelige verden. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce