Annonce
Annonce

Nu er der nyt om skadet Mikkel Damsgaard

03.10.2026 Kl. 19:26

En skade til Mikkel Damsgaard betyder, at han ikke er med, når Danmark søndag aften spiller mod Wales. Brian Riemer sætter lidt flere ord på skaden. 

I slutningen af kampen mod Portugal i torsdags fik Brentford-spilleren et ordentligt slag på sin ene ankel. Efterfølgende blev han også skiftet ud. 

Mikkel Damsgaard er blevet undersøgt nærmere, og det er desværre ikke godt nok om den kreative midtbanespiller. 

– Det er et slag, som har vist sig at være en større skade, fortæller Brian Riemer på et pressemøde lørdag aften ifølge TV 2 Sport. 

Manchester City har udsigt til at få den største straf nogensinde i engelsk historie

Her er afløseren for Mikkel Damsgaard

I stedet er Mathias Kvistgaarden blevet kaldt ind på landsholdet. Han spiller til daglig hos engelske Norwich. 

Samtidig har landstræneren åbnet for et muligt formationsskifte mod Wales. Her luftede han både muligheden for at spille med to angribere og én 6’er og to 8’ere på midtbanen. 

Det danske landshold har ved denne samling været enormt hårdt ramt af skader. Derfor er det også et noget amputeret mandskab, som Brian Riemer kan sende på banen mod Wales. 

Der er kampstart klokken 20.45, og kampen kan ses på TV 2 og TV 2 Play. Derudover er der arrangeret storskærmsvisning i Fælledparken i København. 

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce