Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bayern-stjerne: Linjedommer indrømmer gigantisk brøler

Af Emil Plovgaard
09.05.2024 Kl. 06:09

Det var Real Madrid, der gik videre til Champions League-finalen onsdag efter en samlet 4-3-sejr over Bayern München.

Men i det 104. minut af kampen opstod der skandaløse scener, da et opspil af Bayern München fejlagtigt blev dømt offside.

Det var linjedommeren, der var hurtig til at markere med sit flag, og dermed blev Bayern München frataget muligheden for et mål.

Bayern München havde nemlig bolden i nettet, men linjedommeren havde markeret, og dermed kunne situationen ikke ses igennem af VAR.

Kutymen er på det seneste blevet, at linjedommerne venter med at markere flaget, indtil chancen er spillet til ende.

Efter kampen har linjedommeren indrømmet fejlen over for Bayern-stjernen Matthijs de Ligt.

– Linjedommeren fortalte til mig; ‘undskyld, jeg har lavet en fejl.’

– Det er en stor skam, lyder det fra De Ligt efter kampen i et interview med beIN Sports.

– Jeg ønsker ikke at sige, at Real Madrid altid har dommerne med sig, men dét gjorde forskellen i dag.

– Real, når man tror, de er døde og borte, så får de lige en genoplivning … det er derfor, de har vundet Champions League 14 gange, lød det desuden også fra De Ligt i et interview med Movistar ifølge Fabrizio Romano.

Klubbens sportsdirektør, Max Eberl, har desuden fået en indrømmelse af kampens polske dommer, Szymon Marciniak, kunne Bayern-bossen fortælle efter kampen ifølge Kerry Hau.

Det var dog ikke den eneste brøler, som fandt sted onsdag aften. Læs mere her.

Læs også: Real Madrid brød UEFA’s regler i Champions League-semifinale

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce