Av, av: Her er Ronaldos elendige frisparksstatistik
Cristiano Ronaldo har i skrivende stund stadig sit første mål til gode i denne slutrunde.
Den portugisiske verdensstjerne havde ellers flere gode muligheder i første halvleg i aftenens ottendedelsfinale mod Slovenien.
En af muligheder var blandt andet et frispark kort uden for det slovenske felt.
Cristiano Ronaldo hamrede til bolden, som gik over Jan Oblaks mål, og det er ikke første gang, at portugiseren ikke formår at sende bolden i mål på et frispark.
Efter forsøget er Cristiano Ronaldos frisparksstatistik for sine EM- og VM-slutrunder begyndt at florere på de sociale medier.
ESPN oplyser, at portugiseren har haft 58 frisparksforsøg i alle sine slutrunder, og her er det blevet til et enkelt mål.
Ud af de 58 forsøg er 25 af dem blevet blokeret af muren, mens 20 har været uden for målrammen. 13 frisparksforsøg er blevet reddet af målmanden.
Cristiano Ronaldo har indtil videre haft 15 afslutninger i denne slutrunde, men er endnu ikke kommet på måltavlen.
Læs også: Aldrig sket før: Frankrig skriver EM-historie